Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
256
Dr. A. CHR. BANG.


I Forbindelse hermed reiser der sig et andet Spørgsmaal.

Alle baade ældre og nyere katholske Liturgier kjender kun to Tilfælde, da et Alter i en Kirke indvies. Det ene Tilfælde er, at Alterets Indvielse foregaar samtidig med selve Kirkens; det andet er, at et nyt Alter vies i en før indviet Kirke. Andre Tilfælde omtales ikke i nogen af alle de mange Liturgier, der er levnet os fra Middelalderen. Efter dette skulde altsaa hele det søndre Tverskib staa der fuldt færdig til gudstjenstlig Brug allerede i 1161. Men dette Resultat bliver øieblikkelig rokket ved den historiske Kjendsgjerning, at man oftere i Middelalderen saavel under en Kirkes opførelse som Udvidelse efterhaanden indviede Altere, førend endnu hele Bygningen var færdig. Jeg har i denne Henseende anstillet nærmere Undersøgelser angaaende to saadanne karakteristiske Tilfælde i England. Det ene er det i Wilkins, Concilia Magnæ Brittaniæ omtalte, da man i Aaret 1225 efter at have bygget i 5 Aar paa Domkirken i Salisbury, indviede de da færdige Partier af Koret i Forbindelse med 3 Altere.[1] Det andet Tilfælde er den af Gervasius[2] omtalte Indvielse af de færdige Dele af Koret i Domkirken i Canterbury, efter at man ligeledes havde bygget paa samme i 5 Aar. Hvad man den Gang indviede af Koret, det var efter Gervasius’s detaillerede Beskrivelse fuldt færdigt til og med Hvælvet; kun var Bagsiden (Østsiden) endnu ufuldført, midlertidig dækket ved en Bordvæg.

Men nu opstaar Spørgsmaalet: naar nu engang en Kirke var indviet, idet Høialteret havde faaet sin Indvielse,

  1. Concilia Magnæ Britt., I, Pag. 556.
  2. Opera, ed. Stubbs, London 1871. Bd. I, Pag. 22 fg.