I Forbindelse hermed reiser der sig et andet
Spørgsmaal.
Alle baade ældre og nyere katholske Liturgier kjender kun to Tilfælde, da et Alter i en Kirke indvies. Det ene Tilfælde er, at Alterets Indvielse foregaar samtidig med selve Kirkens; det andet er, at et nyt Alter vies i en før indviet Kirke. Andre Tilfælde omtales ikke i nogen af alle de mange Liturgier, der er levnet os fra Middelalderen. Efter dette skulde altsaa hele det søndre Tverskib staa der fuldt færdig til gudstjenstlig Brug allerede i 1161. Men dette Resultat bliver øieblikkelig rokket ved den historiske Kjendsgjerning, at man oftere i Middelalderen saavel under en Kirkes opførelse som Udvidelse efterhaanden indviede Altere, førend endnu hele Bygningen var færdig. Jeg har i denne Henseende anstillet nærmere Undersøgelser angaaende to saadanne karakteristiske Tilfælde i England. Det ene er det i Wilkins, Concilia Magnæ Brittaniæ omtalte, da man i Aaret 1225 efter at have bygget i 5 Aar paa Domkirken i Salisbury, indviede de da færdige Partier af Koret i Forbindelse med 3 Altere.[1] Det andet Tilfælde er den af Gervasius[2] omtalte Indvielse af de færdige Dele af Koret i Domkirken i Canterbury, efter at man ligeledes havde bygget paa samme i 5 Aar. Hvad man den Gang indviede af Koret, det var efter Gervasius’s detaillerede Beskrivelse fuldt færdigt til og med Hvælvet; kun var Bagsiden (Østsiden) endnu ufuldført, midlertidig dækket ved en Bordvæg.
Men nu opstaar Spørgsmaalet: naar nu engang en Kirke var indviet, idet Høialteret havde faaet sin Indvielse,
