Ambrosius siger om en Kirke, som en kristen
Enke har opført (paravit): hodie dedicavimus.[1]
I en spansk Indskrift fra 648 hedder det om en Kirke, der var bekostet af en navngiven Mand og helliget Jomfru Maria: dedicavit hane ædem Bacando episcopus.[2]
I en Indskrift paa en Altersøile i Rom læser man:[3]
- Hildegardis fundavit 773,
- Adrianus dedicavit 777.
Efter at Pave Gelasius (492–96) havde talt om at dedicare basilicas noviter instruetas,[4] siger Valafrid Strabo, at den hellige Columban besprængte en Kirkebygning med Vievand, og medens Presterne gik rundt samme og sang Psalmer, saa dedicavit ecelesiam.[5]
I en Indskrift fra Ravenna, tilhørende det 10de Aarhundrede, læser man: e fundamentis fecerunt et dedicaverunt.[6]
Om St. Michaels Klosterkirke hedder det i 1028: dedicatur, cum absolutum esset.[7]
I en Krønike fra Angers fortælles der i 1062 om en Dedicatio i Forbindelse med den rituelle Oplysning, at naar flere Bisper var tilstede ved en saadan Anledning, saa skulde hver Biskop vie sit Alter, men Erkebiskopen Hovedalteret.[8]
Det viser sig af alle disse Citater, at vedkommende Alter eller Kirke altid er færdig, naar Dedicationen
