beskyttet af et skraatag, der har strakt sig hen til tagbedækningen over det nordre kapel i højkoret. Det omtalte hvelv har derhos været sænket saa lavt ned, at dets nederste linje har gaaet i flugt med kapitæl1isterne ved buen over kapitlets sydlige døraabning, og fra den sidstes arkivolte og følgende dennes linje har et mindre tøndehvelv overskaaret det første. Endelig kan hertil føjes, at begge kapitlets døraabninger oprindelig har havt buefelter, saa at selve dørene var retvinklede. Dette træffes ikke ellers i kirken, hvorimod jeg fandt et sidestykke dertil i Selje klosters kirke. I udlandet er, som bekjendt, denne form ganske sedvanlig, men heri Norge ved jeg for tiden ikke flere end disse to exempler derpaa.“[1] Efter alt dette maa kapitlet følgelig have været til, førend hele domkirken østenfor taarnet blev ombygget, og da det efter sin beskaffenhed, som anført, knyttede sig til koret, kan det ikke være bygget, før efterat Olaf kyrres skib var gaaet over til kor. Kapitlet stod saaledes fra først af isoleret, naar undtages den nævnte forbindelse med koret. Da dette fik sideskib, og efterat en ny forbindelse var tilvejebragt med højkoret, faldt gangen til koret bort, ligesom den derværende dør tilmuredes, da den paa grund af sideskibets store nærhed blev unyttig. Paa grund af det anførte maatte kapitlet saaledes være opført efter 1150, men før højkoret blev grundlagt, og følgelig, efter hvad foran er antaget, inden 1179, da erkebiskop Eystein drog til England. Bygningen skulde saaledes høre til samme byggeperiode som kirkens tverskib og Eysteins langhus. Dette faar ogsaa nogen bestyrkelse derved, at kapitlets grundmur,
- ↑ Senere har det vist sig, at saadant buefelt ogsaa træffes i Sagshaugs kirke (ifølge en nu forsvunden indskrift bygget 1184 af erkebiskop Eystein), Selbo kirke, Stavangers domkirke, Bamble forrige k. og Raade k.
