ankom saa den nye Envoyé J. H. Ahlefeldt, som fremlagde sit Kreditiv den 13de Oktober.[1] Fremdeles var Forholdet mellem Danmark og Nederlandene noget spændt paa Grund af Kaperierne, der atter forekom ikke sjelden, og Sagerne bleve end vanskeligere, efterat Frederik IV. havde paaført Sverige Krig.[2] I September 1712 skriver den saxiske Gesandt i Kjøbenhavn, Baron Manteuffel, til sin Herre, Kong August i Dresden, „at han havde tilraadet Kongen af Danmark ikke at bryde med Holland“; 24 hollandske Skibe vare da arresterede af de Danske.[3] I 1714 tog Ahlefeldt Afsked fra sin Post som Envoyé, og nu blev under 18de Januar s. A. Legationssekretær Stöcken udnævnt til hans Eftermand, dog kun med Residents Rang og 3000 Daler om Aaret, idet han samtidig udnævntes til Justitsraad,[4] den sædvanlige Rang for Residenter.
Den yngre Stöcken var som Resident ikke yndet i Holland og blev heller ikke gammel i sin Stilling som selvstændig Diplomat. Allerede 1717 blev han rappelleret. Hertil var Foranledningen følgende: Han havde i April s. A. anmeldt, at han stod i Begreb med at ægte en hollandsk Dame, Mad. de Botzelaer. I Anledning heraf fik han fra den daværende Udenrigsminister, Geheimeraad Sehested, der allerede siden 1700 havde forestaaet det tydske Kancelli, hvorfra som bekjendt dengang de
- ↑ Lamberty, Memoires, VI, p. 317.
- ↑ Et Tilfælde fra 1712, da svenske Skibe havde optaget et Skib fra Bergen og ført Skipperen til Texel o. s. v., findes omtalt hos Lamberty, l. c. VII, p. 617.
- ↑ Samlingen „Danske Kongers Historie“ i Geheime-Archivet, No. 341, 96.
- ↑ Om nogle Omstændigheder ved hans Embedstiltrædelse se Lamberty, VIII, p. 714.
