Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

diplomatiske Forretninger bestyredes, en meget bestemt Skrivelse af 27de April, der gik ud paa, at Kongen ikke syntes om, at hans Gesandter knyttede saa faste Baand i de fremmede Lande, hvori de vare ansatte, og at man maatte henstille til ham at hæve sin Forlovelse.[1] Hertil svarede Stöcken, at det nu var for sent, da Forbindelsen var offentliggjort og Bryllupsdagen bestemt. Han tilføiede, at hans Forlovede var en Dame af „qualité“, og at.hun havde en Broder i det hollandske Admiralitet. Han vilde derved, skal han have skrevet, faa Adgang til at erfare hollandske Statshemmelighder og kunde derved gavne Kongen. Over dette Svar blev Frederik IV. forbitret og besluttede, at Stöcken skulde afskediges.

Efter Statsminister Ditlev Vibes Forslag bestemte Kongen en Hr. Jonge til hans Eftermand, men denne undslog sig for at modtage Embedet. Nu kom Raden til Nils Griis, som paa denne Tid, uvist under hvilke Vilkaar, igjen befandt sig i Kjøbenhavn.[2] Griis udnævntes da til Resident i Haag den 13de November 1717 og fik samtidig Rangen som Justitsraad. I det Kreditiv, som medgaves ham til Generalstaterne, motiveres hans Udnævnelse dermed, at „han sig alt forhen udi mange Aar som vores Legations-Secretaire udi den Haag, saavel som vores Secretaire Resident udi Brüssel haver opholdet og i saa Maader

  1. „S. M. ne voit pas volontiers, que ses ministres prennent ces fortes engagements au lieu, ou ils ont ordres de vaquer à ces affaires, et c’est pour cela, qui je dois vous conseiller de redresser, s’il est possible, le pas, que vous venez de faire et de rompre entièrement le dit engagement“. (Geh.-Registratur i Geh.-Archivet).
  2. I Danske Samlinger (III, S. 31) findes Griis nævnt i et Brev fra 1716, uden at jeg dog forstaar Sammenhængen hermed. Brevskriveren er den af Theaterhistorien bekjendte Montaigu.