dem, som af en Forfatter har været omtalt eller antaget, og selv om man ikke senere havde faaet Vished for, at det var Grev Christian Rantzau, til hvem Holberg har stilet sine selvbiografiske Breve, vilde det være en urimelig Antagelse, at den unævnte vir perillustris skulde have været Griis.[1] Bekjendtskabet kan dog ellers gjerne tænkes stiftet ved Holbergs første Udenlandsreise.
Den ovenfor omtalte H. H. v. Stöcken, Griis’s fordums Foresatte, var imidlertid død i sin Stilling som Envoyé i Haag den 2den Novbr. 1709.[2] Han efterfulgtes af en Slægtning, der ligeledes hed Hans (Johan) Henr. v. Stöcken. Denne yngre Stöcken (dengang Hofjunker) var i 1705, som det synes i August, bleven udnævnt til Legationssekretær „ved de udenlandske Hoffer“ og anbragt hos sin Frænde i Haag, da dennes egentlige Sekretær, Griis, jo var sendt til Brüssel; han findes allerede opført i Haag paa Gagelisterne for 1706. Da den ældre Stöcken var død, havde Kongen resolveret (20de Januar 1710), at Legationssekretæren mod et Tillæg til Gagen (300 Rdl.) af 400 Rdl. i „Traktementspenge“ skulde indtil videre forestaa Legationen. I Efteraaret samme Aar
- ↑ „Griis, en Ven af Holberg og sædvanligen anseet for den vir perillustris, til hvem Holberg har stilet sin Autobiografi.“ J. Møller, Mnemosyne, I, S. 387. Mærkes kan det ogsaa, at Holberg paa sin sidste Udenlandsreise, skjønt han opholdt sig en Tid i Amsterdam, ikke synes at have besøgt Haag, hvor Griis da levede.
- ↑ Den altid vel underrettede Lamberty gjør i Anledning af hans Død følgende Bemærkninger (Mémoires pour servir à l’histoire du XVIII. siécle, V, p. 433–434): „On regretta ce Baron-la, qui, à l’exception des affaires de son Ministère avoit beaucoup de probité et bien de l’habilété. Tout le defaut, que des gens avoient trouvé en lui, c’étoit l’entêtement de plusieurs autres ministres, de faire consister l’habilété dans une taciturnité ridicule sur la moindre minutie.“
