og en Franskmand. De uenige Parter enedes om at tage Nils Griis til Voldgiftsmand, og han afgjorde Sagen til Holbergs Fordel.[1] Man kunde heraf maaske slutte, at Griis har staaet i nær Forbindelse med den danske Gesandt i Paris, fremdeles Wernicke,[2] maaske boet hos ham eller lignende, siden ogsaa Franskmanden respekterede ham og underkastede sig hans Afgjørelse. Omtrent ved samme Tid var det vistnok, at Griis i en Samtale med en fransk Geistlig gjorde en vittig Bemærkning som ogsaa Holberg har opbevaret. Franskmanden vilde nemlig udfordre ham til en religiøs Disputats, men Griis svarede, at det var ufornødent, da de jo vare af en og samme Religion. Da den anden saa spurgte om de Danskes Troesbekjendelse, sagde Griis: „De Danske tro, at Paven ikke sørger ilde for sig og sit Skatkammer, naar han med saa stor Nidkjærhed haandhæver den romerske Stols Myndighed og Hellighed, og det samme tror nok det romerske Konsistorialkollegium selv.“ Den franske Geistlige taug da stille, medens de Tilstedeværende brast i Latter.[3] Hvad jeg her har gjengiven er dog det eneste, som med Vished vides om Holbergs Forhold til Griis. Man ser, at Holberg har havt stor Agtelse for denne sin Samtidige og norske Landsmand, men der er dog intet, der med Sikkerhed lader slutte til det nærmere Venskab mellem
- ↑ L. Holbergii Opuscula quaedam Latina, Lips. 1737, I, p. 117. Besynderlig nok er i Oversættelsen af 1745, til hvilken endog studerede Forfattere ofte holde sig i Originalens Sted, i Stedet for Griis’s Navn sat,„en tilfelles Ven“, og saa er ogsaa Tilfældet i den sidste Overs. af 1754 (p. 143) og den hollandske af 1765 (S. 119).
- ↑ Om dennes Forhold i den nærmestfølgende Tid har man et Par Notitser i „Danskes Reiseiagttagelser“, et Fjerdingaarsskrift, udgivet af Jacob Neumann, II (Kbh. 1799), S. 51 flg.
- ↑ L. Holbergii Opusc. I, p. 65.
