Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

neppe paavises, men i Marts 1711 sees Gesandten i Paris, den som tydsk Forfatter bekjendte Wernicke, at have faaet Brev fra „Mr. Gries de Bruxelles“.[1] Han forblev i sin Post indtil 1713, da han den 21de April d. A. vendte tilbage til Kjøbenhavn, aabenbart i Anledning af, at de forskjellige under 11te samme Maaned i Utrecht afsluttede Fredstraktater havde gjort en overordentlig dansk Diplomat i Brüssel overflødig. Dagen for hans Tilbagekomst sees af Statsregnskabernes Hovedbog, hvoraf man ogsaa erfarer, at hans Gage just ikke er bleven ham betalt paa den ordentligste Maade. Den 2den Mai s. A. bestemtes endelig, at han for Tidsrummet 1ste Januar 1711 til 21de April 1713, „da han fra Brüssel til Kjøbenhavn er indkommen“, skal erholde udbetalt sit Tilgodehavende, 2,304 Rdl.


III.

Ved Griis’s Tilbagekomst til Danmark i 1713 opstaar atter et Hul i hans Levnetshistorie, som kun utilfredsstillende kan udfyldes, heldigvis dog det sidste. Saa meget er vist, at han i de nærmestfølgende Aar ikke havde nogen offentlig Ansættelse. Vi møde ham imidlertid i Paris og det paa en Maade, der faar en særegen Interesse derved, at Efterretningen hentes fra Holbergs Selvbiografi og røber et personligt Bekjendtskab mellem denne og Griis.

Under sin næstsidste Udenlandsreise kom Holberg, idet han drog tilbage fra Italien 1716, atter til Paris, hvor der opstod en Tvist i en Forretningssag mellem ham

  1. Wernickes interessante Brevsamling i Geh.-Arch., der har været Gjenstand for Opmærksomhed af tydske Literaturhistorikere.