Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/196

192

N. NICOLAYSEN.

„Stiller man sig inde i aattekanten, og lader øiet løbe opad væggene fra foden til toppen, vil man nok se den samme stil overalt, om end paa meget forskjellige udviklingstrin, men arbeidet bliver ikke rigere og finere efter hvert som væggene stige i højden, tvertimod, forholdet er her tildels modsat. Øverst oppe træffe vi den tidlige spidsbuestils simple og lancetformede buer, dog ved venstre side allerede med aabenbare tilsætninger af rigere listverk, hvad der helt igjennem viser sig i den følgende afdeling i forbindelse med rige profiler; i den nederste del sees endnu yngre sager, der fremvise den seneste gotiks profileringer. Denne blanding træffes ogsaa paa rodeloftet eller triumfbuen. Enhver vil nu her strax være paa det rene med, at alt dette ikke kan have staaet saaledes fra først af, men at der, efterat de øverste mindst udviklede dele og saaledes hele aattekanten var færdig, til forskjellige tider maa være indtruffet noget, som har ødelagt større partier, der igjen er blevne erstattede med nye arbeider i den tids stil. .Forklaringen ligger ogsaa meget nær, naar vi ved, at kirken brændte 1328, 1432 og 1531. Flere piller og buestykker med tilbehør i den nederste afdeling kan endog med sikkerhed dateres, idet vi træffe Erik Valkendorfs vaaben indhugget derpaa, og vi saaledes henvises til aarene 1513–1521. Spørges der nu om tiden for aattekantens første opførelse, maa naturligvis alle de yngre dele sættes aldeles ud af betragtning, og vi kan kun holde os til den øverste afdeling med tidlig spidsbuestil, og endda maa det betænkes, at der inden bygningen kom saa højt op, var hengaaet nogen tid, saaledes at stilen imidlertid havde gjort fremskridt. Hertil kommer nu, at der dels ved den omtalte dør, som allerede berørt af Munch, dels i kapellerne og paa selve triumfbuen viser sig flere enkeltheder, der kun staa paa over-