saamange andre kathedraler. Munchs udgangspunkt er som bekjendt, at der i diplomer fra 1293–1343 omtales en Mariustúka eller et Mariekapel i domkirken, og at dette med hensyn til forbrug af voxkjærter stilles højere end andre kapeller og i lighed med byens sognekirker. Men dette kan jo vel forklares paa en anden og rimeligere maade end just saaledes, som Munch gjør, at kapellet i størrelse og rigt udstyr maatte have svaret til et engelsk Lady-chapel og derfor ikke kunde være noget andet end aattekanten. Dertil kommer, at dennes indretning staar i strid med, hvad der paa den ene side er væsentligt for de omtalte engelske kapeller og paa den anden side antagelig for en stúka. Der vil saaledes neppe kunne paavises i England eller Frankrige et Mariekapel af det omhandlede slags, der ligesom domkirkens aattekant danner en gjennemgang til andre kapeller, og dette har vistnok heller ikke været tilfældet i en stúka. Som bekjendt betyder dette ord, naar det anvendes om en bygning, et større eller mindre udspring fra en væg, hvad enten dette udskud viser sig i det ydre eller kun danner en reces eller fordybning i muren som en alkove, dog i begge tilfælde med adgang indenfra, og naar der, som oftest tilfældet i kirker, blev sat et alter i saadant udspring, kom dette med hensyn til rummets brug at svare til et kapel. Men da den første betydning af stúka er et ærme, saa har i lighed dermed et rum af det heromhandlede slags vistnok været saaledes indrettet, at man ikke kunde komme ud af et saadant rum ad anden vej, end man kom ind, eller med andre ord, at en stuke ikke var noget gjennemgangsrum. Aattekanten er saaledes nok omringet af 3 stuker,
Hamars domkirke, kan formentlig sluttes af de resultater, som senere tids undersøgelser har bragt for dagen.
