imødegaa[1] den sidste og gjort Kugler opmerksom derpaa, gjentog dog denne i 1858,[2] som jeg senere fandt meget rimeligt, i dette punkt den samme opfatning. Desuden havde Munch selv i et brev fra Kjøbenhavn af 22 juni 1858, som nu ligger for mig, og hvori han, foruden at bede mig om sammen med professor Unger at overtage bogens korrektur – hvad vi ogsaa gjorde – tillige forberedte mig paa det nye resultat, hvortil han var kommet i Kjøbenhavn ved at tale med professor Høyen og kammerraad Lassen om kirken. Alt dette gjorde mig mere og mere tvilsom, og efterat jeg senere paanyt havde sammenlignet domkirkens tverskib med nordmanniske kirker, som kunde sikrere dateres, blev det mig klart, at den gamle mening ikke paa nogen maade lod sig opretholde. Derimod fremsatte Munch i samme bog flere andre meninger, som jeg saa langt fra kunde tiltræde, at jeg i min anmeldelse[3] af bogen bestemt udtalte mig derimod. Blandt disse meninger var følgende: 1) at Olaf kyrres kristkirke kun havde strakt sig fra taarnet til aattekanten og havt formen af en aflang firkant; 2) at de raa mure, som dannede mellemvæggene i østlængden og for et par aar siden nedtoges, skulde være levninger af Olaf kyrres kirke; 3) at koret, naar undtages nysnævnte mure, først skulde være opført i tiden 1230–1248; 4) at det saakaldte Kapitel ved nordsiden af koret ikke havde været sakristi, men først et Mariekapel og senere et kapitelhus; endelig 5) at aattekanten[4] først blev opført i det 14de hundredaar,
- ↑ Nord. Universitets-Tidskr. Upsala 1856, 4de hefte, s. 188, note 1.
- ↑ Gesch. d. Bauk. II, s. 582.
- ↑ Illustr. Nyhedsbl. f. 1859, no. 47–52.
- ↑ Herom siger hr. Helms (s. 387): „Siden det Munch-Schirmerske verk udkom, har det været almindeligt i den (aattekanten) at se et Mariekapel i lighed med det Lady-chapel, som ved mange
