Dertil kommer, at tverskibet og kapitlet, hvad deres stil angaar, i det ydre oprindelig kun har vist rundbuede og særlig senromanske former. Naar vi nu paa den anden side i koret og højkoret allerede ved foden og i det ydre træffe tidlig spidsbuestil, maa vistnok de to sidste være nogle aar yngre end de førstnævnte. Vi ledes da herved til den antagelse, at kirkens anden byggeperiode har været afsluttet før 1179, hvorefter der er indtraadt en stans af flere aar og mindst 3 eller fra 1180–1183, da Eystein opholdt sig i England.
Inden jeg gaar over til at omtale koret og højkoret, maa ber først gjøres en bemerkning om det saakaldte kapitel. Det er saaledes ovenfor (s. 168) anført, at der ved Olaf kyrres kristkirke vistnok var et sakristi, men dette kunde af hensyn til omstændighederne ikke have frembudt saa stort rum, at det blev tilstrækkeligt, da domkapitlet oprettedes, og der var saaledes al opfordring til at faa tilvejebragt et større. Det er dette jeg antager skede fra erkebiskop Eysteins side ved opførelsen af det sakristi eller „skrudhus“, hvori han senere (1188) blev begravet. Af flere grunde maa denne bygning vist- nok være den samme som det nuværende saakaldte kapitel, hvilket nedenfor udførlig skal omtales i forbindelse med den nye mening om denne bygnings øiemed, som hr. Helms har fremsat. Her maa jeg dog foreløbig bemerke, at kapitlet bevislig er opført, inden koret og højkoret undergik nogen forandring.
Det var denne forandring, som dernæst blev gjenstand for byggevirksomheden ved kirken. Muligt var ogsaa kapitlets store afstand fra hovedbygningen beregnet paa en udvidelse af denne. Under alle omstændigheder maa det vistnok have staaet klart for erkebiskop Eystein, at østlængden ved sin tarvelighed og mangel
