f. ex. brand eller andet, som kunde have fremkaldt kirkens ombygning, og hvad der har større vægt, der indtraadte, som vi ved, heller ikke i de kirkelige forhold før den nævnte tid nogen forandring, som kunde have gjort det nødvendigt at ombygge kirken. Dette skede som bekjendt først ved den vigtige begivenhed, at styrelsen af den norske kirke flyttedes over til vort eget land. Hidtil havde alle de norske biskoper været sideordnede, senest under erkebiskopen i Lund. Ved midten af det 12te hundredaar blev derimod biskopssædet i Nidaros ophøjet til erkestol direkte under paven. Og medens kristkirkerne tilforn havde været opført af kongen, gik nu de kirkelige byggeforetagender over til den geistlige magt, hvad vi ogsaa nedenfor vil faa et exempel paa i erkebiskop Eysteins fortælling om, at han ved en vis leilighed gav kirkens arkitekt de fornødne bestemmelser for bygningsarbeidets udførelse. Det fulgte derfor af sig selv, at ligesom Olaf kyrres kirke hang sammen med og var et udtryk for oprettelsen af et fast biskopssæde i Nidaros, saaledes vilde den fra nu af blive formet efter de krav, som gik i følge med de nye kirkelige forhold. Her har det nu været sedvanligt at pege paa den storhed og glans, som erkebiskopsdømmet maatte medføre ogsaa for bygningen, og dette er visselig ogsaa rigtigt. Men da det ikke med nogen haandgribelighed i det enkelte kan paavises, hvorledes denne indflydelse maatte ytre sig i virkeligheden, vil jeg her lade det ud af betragtning. Derimod blev der næsten samtidig med erkebiskopsdømmets oprettelse eller nøjagtigere i 1152 overalt ved vore biskopssæder indført en ny institution af største betydning, nemlig det saakaldte domkapitel, hvis medlemmer som bekjendt, foruden at de valgte biskopen, dog med pavens approbation, dannede et raadgivende kollegium for kirkens
