antages at hidrøre fra Harald haardraades Mariekirke.[1] I saa fald kunde vi her faa et begreb om, hvad den tid ansaa for en stor kirke. – Snorre siger nemlig paa et andet sted om Mariekirken, at den var „en stor kirkebygning (mikit musteri).“ En anden sag er det, hvis man vil bedømme Olaf kyrres kristkirke efter en rent vilkaarlig maalestok, hentet fra en senere tid, hvad der ogsaa har været forsøgt, idet man med saadan maalestok til udgangspunkt har paastaaet, at kirken som en kathedral umulig kunde have været saa liden, som oven anført. Herved blev det dog overseet, for det første, at Olaf kyrres kristkirke var den ældste af dette slags, som blev bygget her i landet, efterat faste biskopssæder var oprettede. Dernæst antyder Snorre selv ved sin betegnelse af kristkirken paa hans tid som „stor“ (s. 163), at Olaf kyrres kirke i forhold dertil var liden. Endelig maa det lægges vel merke til, at heller ikke udenfor Norge fremviste de ældste biskopskirker, før de ombyggedes i det 12te hundredaar, nogen synderlig størrelse fremfor de sedvanlige sognekirker. Herom kan navnlig for Frankriges vedkommende henvises til Viollet-le-Duc.[2]
Efterat Olaf kyrres kristkirke var færdig, maa den have staaet urørt indtil efter midten af det 12te hundredaar. Der omtales nemlig ikke nogen ydre begivenhed
- ↑ Som bekjendt flyttede erkebiskop Eystein 1178–1188 denne kirke til Elgesæter, uden at det vides, om den ikke der under gjenopbygningen som klosterkirke blev forøget. Det er ogsaa muligt, at den i 1240 brændte sammen med klosterbygningen og dernæst undergik forandring. Man er derfor ikke berettiget til at overføre den størrelse, kirkens fundamenter viste ved Schønings undersøgelse i 1775, paa Mariekirken. Ialfald er det sikrere at holde sig til dens gamle grundvold.
- ↑ Diction. rais. d’architect., II, 280.
