Men da vi ej vel kan tænke os en domkirke uden taarn eller kun med en tagrytter af træ midt paa skibet, synes alle omstændigheder saaledes at pege hen til, at kirken i vestenden har havt et firkantet stentaarn fra grunden, dog vistnok af mindre omfang end det nuværende. Spor af et saadant taarn har imidlertid endnu ikke vist sig ved de foretagne undersøgelser af grundmurene, men vil maaske fremkomme, naar tverskibet skal restaureres. Endelig er det neppe rimeligt, at kirken har manglet sakristi, da et saadant rum ellers uden undtagelse fandtes ved enhver domkirke, paa nordsiden af koret. Det maa vel derfor, som O. Krefting ogsaa mener,[1] have været rester af et sakristi, man traf ved korets nordside, skjønt de hverken findes afsatte paa grundplanen eller i det oprindelige rids.[2]
Som det vil sees af grundplanen, har kirken ikke havt synderlig størrelse efter vor tids begreber. Den var saaledes udvendig kun ca. 120 fod lang, skibet ca. 45 fod bredt i vestenden og lidt bredere i den modsatte ende; koret ca. 25 fod bredt. Hvad højden angaar, maa skibets møne have ligget i samme plan som det nuværende tverskibs.
Skibets skjævhed kan neppe være gjort i noget bevidst øjemed, men har vel, som ellers ikke sjelden i middelalderen f. ex. ved Ringsakers kirke, sin grund i unøjagtigt maal under murenes opførelse. Størrelsen af bygningen svarer aldeles til det fundament (M paa grundplanen), der ligger noget i nordøst for kapitlet og vistnok, efter hvad der forlængst er paavist af mig,[3] maa
