grunde maa det antages, at koret virkelig havde saadant udspring. For det første var nemlig dette, som senere undersøgelser har vist, tilfældet i de af vore andre domkirker, hvis grundplan kjendes, saaledes i Aaslo og Hamar.[1] Dernæst træffe vi gjennemgaaende en apsis ved de udenlandske ældste kathedraler, som tradition fra de gamle basiliker og et udtryk for biskopens sæde (cathedra) i enden af apsen.
Kirkens højalter stod, som ovenfor vist, paa samme sted som senere, dog saaledes, at planet af dets fundament var 2 fod under den nuværende aattekants gulv. Højalteret havde saaledes, som vi ogsaa træffei de udenlandske ældste kathedraler, sin plads lidt vestenfor biskopens sæde. Koret var hævet med ét trin paa 1 fod over skibets gulv.
Som sedvanligt i den tid, maa kirkens døre og vinduer have været rundbuede, og de sidste anbragte højt oppe paa væggene. Naar undtages apsis,[2] der vel, som ellers i regelen, havde et halvt kuppelhvelv, var de øvrige rum sikkert kun dækkede med træloft, da hvelving over andre rum end de smaa sakristier først meget senere træffes hos os, saaledes endnu ikke, paa sakristiet nær, i Hamars domkirke, der blev opført efter 1150. Dog var loftet neppe lukket med flad bedækning, men derimod sandsynligvis som i flere yngre stenkirker og i alle vore stavkirker aabent med synligt sperreverk. Da kirken, som anført, var uden tverskib, havde den følgelig ikke centralkvadrat, og saaledes heller ikke noget taarn paa det sted.
