Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/158

194

Dr. LUDVIG DAAE.

Jeg har udspurgt disse Fiskere meget, om de kunde give mig nogen Underretning om den. Slags Smaafisk, som gaar foran Hvalen og følger den, for at det store Dyr ikke skal komme i Nød. Man kalder den musculo eller Mugil. Men jeg har intet sikkert kunnet opdrive herom. Dette Hav skyller jo overalt mod en klippefuld Strand, ved hvilken Vandet ser mørkt ud. Kun nogle faa og smaa Unghvaler gaa ind i Fjordene, især i Nærheden af Bergen, hvor de da til Almenhedens store Fornøielse fanges. Naar man ser en saadan forvildet Hval i en Fjord, skynder man sig at stænge den inde med tykke Garn, som trækkes tvers over Fjorden fra den ene Side til den anden. Derpaa kaste Folkene sig i Baadene, nærme sig det stakkels Dyr, som intet Ondt aner, og begynde at skyde efter det med Pile, der ere saaledes gjorte, at de ikke saare farligt, men kun irritere det. Hvalen søger først sin Redning i at dukke under Vandet, men maa snart op igjen for at aande, og Legen fortsættes da og kan ofte vare i fem, sex Dage og Nætter, paa hvilke der jo er liden Forskjel i denne Tid, da Solen altid er paa Himlen. Jægerne byttes med at gaa hjem en Stund og hvile ud, men Fornøielsen lokker dem snart tilbage igjen. Hvalen taber tilsidst Kræfterne, og naar Folkene mærke dette, gaa de nærmere ind paa den og begynde at skjære smaa Stykker af dens Kjød, som de tilberede og spise. De unge Hvalers Kjød er nemlig anseet for at være mørt og velsmagende og meget forskjelligt fra de gamles. Paa denne Maade spise de lystige Mennesker under stor Morro og Gammen Stykke for Stykke af det varme Kjød fra det endnu levende Dyr. Engang, medens man bedst holdt paa med et saadant Festmaaltid, rev det halvspiste Dyr i sin fortvivlede Smerte pludselig med et forfærdeligt Ryk Garnet itu og flygtede til Havet med