uagtet bliver liggende lige tykt. Her i Finmarken derimod lægger Sneen sig kun ind i Fjordene og mellem øerne og smelter, naar Sommeren kommer.
Olien fyldes paa Tønder af Træ, som maale omtrent 4 romerske Barili hver. Af en almindelig stor Hval faar man 40 saadanne Tønder, og ved Spitsbergen, hvor Dyrene ere større, endnu mere. Man bruger denne Olie i England og Holland til at berede Klæder med, til Garverierne, til at lave Sæbe af og til Lamper, hvortil den ikke er behagelig, da den lugter ilde. Jeg har hørt, at man iaar har faaet sex Dukater for en Barica paa Grund af Krigen mellem England og Holland.
Foruden Olien benytter man ogsaa den Slags Baand, hvormed jeg sagde, at Munden var besat istedetfor Tænder. Skrædderne anvende dem i Kjoler og Dragter. De ere ikke af Ben, men af en egen Substans. Hvalens Ben ere haarde og hvide ligesom andre Dyrs, men de have intet Værd, fordi ere saa porøse og lidet stærke, og kastes derfor i Havet.
Jeg sagde før, at det var en ren Fabel, at man nogensinde har kunnet tage en stor Hval for en Ø, at Folk i denne Tro har besteget den, gjort op Ild, og at Hvalen først er flygtet, naar den følte, at Ilden brændte den. Dette er aldrig hændt og kan aldrig hænde. For det første, fordi der ikke findes nogen Hval af saadan Dimension, at Feiltagelsen kan være mulig; for det andet, fordi den aldrig ligger ganske stille, men gynger sig sagte med Bølgerne; for det tredie, fordi Hvalen behøver at hæve Hovedet hver Gang den vil aande; for det fjerde, fordi det glindsende sorte Skind slet ikke er af Farve som Jord eller Sten; for det femte, fordi man, naar man besteg en Hvalfisks Ryg, vilde glide ned, hvis man ikke havde Braadder under Saalerne.
