og trække sig tilbage. Men som oftest vinder han, idet han faar Tag i Vingen paa en af de store Fugle, som for at gjøre bedre Modstand igjen bider sig fast i en af sin nærmeste Nabos Vinger, denne i den følgende, indtil de alle hænge sammen i en Kjede af sex til syv Fugle. Hvis Modstanderne ere saa stærke, at Hunden ikke med egne Kræfter kan faa dem frem, saa hjælper Jægeren, idet han griber fat i Hundens Bagben og trækker til, og naar Hunden er ude af Hulen, griber man den første Fugl, som trækker de andre efter sig.
Lad mig nu tilsidst tale om den største Skabning, som er udgaaet af den Almægtiges Haand for at tjene Menneskene til Nytte, nemlig Hvalen, om hvilken den hellige Skrift taler, og som nævnes baade af kirkelige og profane Forfattere. Den lader sig undertiden se i andre Zoner, men foretrækker dog den kolde som sit egentlige Opholdssted. Hvalens Form er ikke, som den undertiden beskrives, og dens Størrelse bliver overdrevet, naar man sammenligner den med store Øer og Klipper. De største heroppe er mellem 40 og 50 romerske Fod i Længde og meget tykke. Jeg har seet en, som var saaret, og som blev trukket død op paa Land. Huden er glat og glindsende sort som Maroquin og under Bugen hvid. Hovedet er umaadelig stort, selv i Forhold til det øvrige Legeme. I det aabne Gab er der Plads for en Hest, men Halsen er saa smal, at Dyret ikke kan sluge en almindelig Torsk, ikke engang en Sild. Det var sandelig et stort Mirakel, at Jonas kunde sluges hel og levende af dette Dyr; thi efter Naturens Orden kunde det ikke ske. – – – – Hvalerne brøle saa forfærdelig, at det kan høres i tre Miles Frastand, og dette alene kunde være nok til at skræmme den Modigste, hvilket dog langt fra er Tilfældet. Thi en eneste Mand har Hjerte nok til at gaa løs paa
