Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
147
ITALIENEREN FRANCESCO NEGRIS REISE I NORGE.

Kyster, at naar Nogen, som staar oppe paa dem, vil se Havet, som skyller mod deres Fod, maa han lægge sig helt ned paa Jorden og strække Hovedet frem foran Fjeldkanten. Heroppe langs med Fjeldvæggene flyve Fuglene i Mai og bygge sine Reder i de Hulninger og Rifter, som findes i Klippen, og i Juni og Juli ere Ungerne saa store, at de kunne spises. Den dristige Jæger opsøger et Sted, hvor Klippen er mindre steil, saa at en Mand med stor Forsigtighed kan stige ned, og derpaa gaar han langs med Fjeldets Side og opsøger Rederne. Naar han har fanget en Fugl, dreier han Halsen om paa den og putter den i en Sæk, som hænger i Beltet, og ligeledes Æggene. Jeg var i Følge med to i denne Jagt erfarne og dristige Mænd, og vi bragte hjem fjorten Unger og 80 Æg. Disse vare større end Hønseæg og uregelmæssig grønflekkede paa hvid Bund. De tilhørte enten Lunner eller Søænder, af hvilke der ogsaa er mange, som bygge sine Reder paa disse utilgjængelige Klipper. Fuglene kom tæt sammen i store Skarer med voldsom Flugt imod os, ikke lige paa, men fra Siden, som om de med sine forenede Kræfter vilde forhindre vor Gjerning. De fløi os saaledes forbi, men dreiede efter en kort Stund om og kom tilbage fra den anden Side og atter saa nær, at vi med en lang Stok kunde have slaaet dem ihjel i massevis, og i denne Fare dreves de blot af Kjærlighed til sine Smaa og af Instinktet til at beskytte dem. Ved Hjelp af en Tolk fortalte mine Førere mig, at de undertiden tage med sig en dertil dresseret liden Hund, som de sætte ind i de Huler, der ere for dybe og krumme til, at Armen kan naa helt ind og tage Fuglene. Hunden bringer den ene efter den anden af dem til sin Herre. Men hvis de d Gamle ere hjemme, kjæmpe de med sine stærke, spidse Næb længe med Røveren, som undertiden maa give efter