smaa Boder, et til Kjøkkenredskaber, det andet til Verktøi. Man har ogsaa en Slags Faare- og Gjedestald. I en Faarestald overnattede jeg. Gulvet var belagt med de bløde Grene af nogle bitte smaa Træer, som ligner Birken i Miniatur, og enhver var her anvist et Sengested. Der var ikke mindre end fire saadanne, hvert til to Personer. Om Dagen tjener det til Stol og om Natten til Seng, idet man breder Rensdyrshuder over sig og lægger et Uldtæppe under, og hvis det er Vinter, endnu Faareskindstæpper. Smaa Stokke, der ere sat i Jorden, betegne Grændsen for de forskjellige Pladse og Enemærker.
Hele Lappehytten er en fuldkommen Firkant, og jeg bringer med til Italien en Plan af denne Bygningsstil, om hvilken jeg tror, at den vil overraske il signore cavaliere Bernini, thi han har vist aldrig seet noget lignende. Finnerne bo vistnok ikke i storartede Paladser, men saa behøve de heller ikke at frygte for, at disse en Dag skulle styrte dem over Hovedet. Med Hensyn til Berømthed og Hæder har de heller intet at frygte, da de intet har at tabe. I alle disse Stykker ere Finnerne større Filosofer end Diogenes, som vilde have en Tønde for sig alene, thi de nøie sig med forholdsvis endnu mindre Plads.
Jeg har blandt dem ikke blot været Tilskuer, men ogsaa Gjenstand for deres Forundring. De havde aldrig seet en Italiener og aldrig hørt et italiensk Ord. Derfor behandlede de mig paa sin Vis meget flot med kogt Fisk og Kjød af et Dyr, som de for mine Øine havde skudt ned med en Bøsse med en eneste Kugle i, for ikke at beskadige Skindet for meget. Kjødet blev kogt ligesom Fisken, og derefter bød de mig Rensdyrost, som er meget tør, altsammen uden Brød. For at vi kunde drikke gik en af Commensalerne ud og hentede en Skuffe fuld af Sne, som han satte i et Trækar nær Ilden, hvor en Del
