ringe, fodrer man saavel Kjøerne som andre Husdyr med Fiskehoveder og andet Affald fra Fiskerierne, med Undtagelse af de tre Sommermaaneder, i hvilken Tid denne fattige Jordbund dog frembringer lidt Græs i de lavere langs med Fjorden løbende Jordstrimler.
Efter Torskefangsten hvert Aar blive disse Fiske aabnede og Hovederne afskaarne. Derpaa stikker man dem paa en Vidjegren, saaledes at den gaar ind ad det ene Øie og ud gjennem det andet. Naar man saaledes har faaet Stokken fuldt besat med Torskehoveder, bøies den sammen til en Ring og ophænges med en Mængde lignende til Tørring. Tørrestederne ere Boder, opførte af Tømmerstokke, der staa temmelig langt fra hverandre, saa at Luften trænger ind gjennem Væggene fra alle Sider, selv fra Gulvet. Før man giver Fiskehovederne til Kreaturene, blive de kogt i en stor Kjedel. Til denne Kost føies endnu den Slags bøielige Smaabuske, som voxe langs med stranden her, og som ogsaa først maa koges. Da jeg hørte om denne Slags Kvægfodring, kunde jeg begribe, hvorfor al den Tørfisk, som føres til vore Lande, altid er hovedløs. Torskefisket drives hvert Aar i Februar Maaned i Lofoten, hvorhen en Masse Baade, hver med tre Mands Besætning, stimler sammen. Man fisker ikke med Net, men med Snøre en Fisk ad Gangen. Men Krogen er neppe kastet, før man kan trække den op igjen, og saaledes bliver Baaden snart fuld og kan tømmes to til tre Gange paa en Dag. Om Natten hvile baade Fiskerne og Torsken; thi hvis den bliver forfulgt om Natten, da bider den ikke den følgende Dag.
Salt Kjød samt Vildt og Fugle, saavel Land- som Søfugle, hvilke findes i stor Mængde, bringe tilstrækkelig Forandring i Maaltiderne. Som Drikke nøie de, der ikke kunne have Øl, sig med Melk, som opbevares i Trækar.
