saaledes, at de fra Toppen af Hytten hænge ned til begge Sider og naa omtrent til halvveis af Væggene. Enkelte bygge Husvæggene af Planker eller af sammenføiede Tømmerstokke, og hvis ikke et Værelse er tilstrækkeligt, indrette de paa samme Maade to eller flere. Paa Brænde er her ingen Mangel, da der overalt er store Torvstrækninger samt Buske og Kratvæxter. Man henter Brændematerialet i Baad fra Bunden af Fjordene, og paa en Dag kunne de hugge og bringe hjem en stor Ladning, som ikke koster noget, da Torven og Træerne ere fælles Eiendom. Naar vi tænke efter, saa se vi, at Befolkningen her blot har en Fiende at bekjæmpe, nemlig Kulden, medens vi i den tempererede Zone har fire, Kulden, den uhyggelige, gjennemtrængende Fugtighed, og for de Fattiges Vedkommende Mangel paa Ved og Klæder. Her nøier man sig.med en tyk Uldklædning, som man faar af sine egne Faar og Gjeder, og som bliver spundet og vævet hjemme. Linned kjender man slet ikke, det ansees som en unødig Luxus, da der ikke voxer Lin i Landet. Er det rigtig koldt, saa trækker man udenpaa Ulddragten endnu en Skindtrøie. Folk her har lært at berede de forskjellige Dyrs Huder, og de gjør sig deraf selv sit Skotøi; thi der findes ingen Haandverkere til dette eller andre lignende Arbeider. I Havet om disse Kyster findes en stor Mængde Fisk, jeg tror større end paa ethvert andet Sted, og den udføres til Europa, idet den først bringes til Bergen og derfra videre. Fisk er den daglige Næring heroppe. Jeg har lagt Mærke til, at under hele min Reise i det nordlige Norge har jeg blot en eneste Dag ikke seet Fisk paa Bordet, nemlig paa Juledagen for Høitidens Skyld. Melk, Ost og Smør faar de af sine Kjør, som er ganske smaa Dyr uden Horn, hvilket jeg ikke har seet i noget andet Land. Da Høvæxten er saa
