delige tynde Æther. Naar Stjernen siden opløser sig, bliver Ætheren igjen tynd og gjennemsigtig som før. Den store Forfatter siger om en saadan ny Stjerne, som viste sig paa hans Tid og saaes paa Himlen i over et Aar: Magnitudine saa plus, quam tercenties, molem, quam Terra, et Maria efficiunt, ab initio exsuperavit. Og paa et andet Sted siger han: Materia Celestis, sed ad tantam perfectionem, et solidam coagmentationem, quanta in perennibus Stellis exaltata non fuit. In ipso Celo, e tua propria alvo, et substantia haec promit. Og saaledes blev denne Herre og hans Familie beroliget og trøstet. Jeg har endnu seet et Fænomen, som er meget almindeligt i denne kolde zone, men som jeg aldrig før har seet, og som neppe i min Tid er blevet iagttaget i Italien. Det er i de lange Vinternætter, at man nyder dette storartede Syn i dets forskjellige Pragt. Engang saa jeg ligesom en lang Sky, som begyndte omtrent tre Grader over Horizonten og trak sig lige op til Zenith og ligesaa langt ned paa den anden Side af Himlen. Den var aldeles klar og gjennemsigtig, saa at den endog kastede et svagt Lys paa Jorden. Den vexlede .i alle mulige Former; snart saa man en Bue, snart en umaadelig glimrende Krone, snart en Slange. Undertiden delte den lysende Masse sig og bevægede sig i modsat Retning, hvorpaa den igjen forenedes for at danne nye Straaler, som forlængedes i det uendelige, til de blegnede og forsvandt. Engang husker jeg, at jeg saa en Mængde af disse Straaler af Mandshøide (som det syntes), den ene efter den anden i en lang Rad, næsten som Soldater, som defilere i hurtigt Tempo, og alle samledes derpaa i en stor Straalehob, som derved syntes at blive større. Og saaledes syntes jeg altid, at Figurerne antog kjendte Skikkelser og lod sig lede af mine fantastiske Ideer. De forandre sig nemlig i det uendelige og ere saa smukke og straalende, at de langt fra indgyde Frygt, men byde et Syn, som syntes mig noget af det deiligste, man kan se i Verden. Dette Fænomen er meget sjeldent i den tempererede Zone, hvor man kalder dem capres saltanti (flyvende Gjeder), tizzoni ardenti (flammende Træer) og lignende. Men jeg tror ikke, at det er det samme; thi disse komme jo fra Jordens Uddunstninger. Kanske kan Fortællingen om en anden Mærkværdighed føre paa Spor efter Aarsagen til denne. Paa næsten alle Fjelde her voxer en Slags Torv eller brændbar Jord, som indeholder Bitum og derfor foraarsager uophørlige Exhalationer. Om Sommeren kunne disse frit fordele sig i Luften, men om Vinteren forhindrer Kulden det. Derfor gjennem-
