Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/138

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
134
Dr. LUDVIG DAAE.

det vel kan jeg forsikre, at her ikke findes nogen Hvirvel, at man ikke hører Drønet af de sig mødende eg knusende Bølger; hverken Skibe eller Hvaler gaa tilgrunde, kort sagt, intet af det Hele er overensstemmende med Sandheden. Jeg ved ikke, om Fornøielsen over at se alle de store beskrevne Vidundere, hvis de havde existeret, kunde have været større end den, jeg nu føler over at have opdaget en Sandhed som denne.

I mit forrige Brev fortalte jeg, hvorledes Ræven her lader sig fange af en dum Musling, men jeg er bleven fortalt noget, som er endnu utroligere, om Fuglenes Konge, Ørnen, nemlig at den lader sig fange med den bare Haand af enhver Bondegut, uden at han behøver at udsætte sig for Fare. Naar han ved, at der er mange store Ørne paa et Fjeld, saa bygger han ved Foden af samme en liden Hytte af Stene netop saa stor, at han kan ligge udstrakt paa Jorden med Ansigtet vendt opad. Oventil lader han en liden Aabning, saa stor, at en Haand kan komme gjennem, og lægger der et Stykke Kjød. Ørnen kommer nu til, men idet den vil tage Kjødet, griber Manden dens Ben og trækker den ind til sig, idet han dræber den. Denne Jagt gjør man især for at faa dens Skind, som tages af og sælges for en halv testone. Ulykkelige! hvad nytter det dig, at du bringer Jupiter Lynet, naar han i et saadant Øieblik ikke udslynger det for at redde dig!

Nu maa jeg fortælle noget, som jeg har seet i disse sidste Uger, medens jeg har reist omkring heroppe, nemlig om den nye Stjerne, som har vist sig paa Himlen. Den Aften, jeg først saa den, var jeg paa en Præstegaard, og Præsten og hans Familie ligesom alle andre Folk mente, at den bebudede store Ulykker for Norge, ligesom man har sagt om alle andre Kometer. Jeg svarede ham, at efter dette Varsel kommer der sandsynligvis til at ske store Ting i Norge, men at der jo hænder meget mærkværdigt i hele Verden, som dog ikke er blevet forudsagt af Stjernerne. Det hænder endog som allertiest, at store Ulykker komme ganske uventet. Denne Stjerne er jo ikke blot synlig i Norge, men ogsaai mit Fødeland Italien, ja i hele Verden. Derfor kommer der til at ske vigtige og maaske ulykkelige Begivenheder i de fleste Steder af Verden i dette Aar. Jeg mindede ham videre om, at hans store Tycho Brahe, Astronomernes Konge, er af den Anskuelse, at Kometerne dannes af fortættet Æther, at de saaledes modtage og reflektere tilbage. Solens Straaler, hvilke ellers vilde gaa ubrudte gjennem den almin-