man fraraadede mig det, fordi den, som de sige, er usynlig for den, som netop gaar ud paa at søge den. Og desuden vilde ingen paa denne Aarstid i en liden Baad vove sig ud paa et Hav som dette, hvor der intetsteds findes en Havn at ty til. Denne Betragtning beroligede mit Sind; thi vel er min Lyst til at se det Mærkværdige meget levende, men Ønsket om at bevare mit Liv endnu stærkere. Jeg nøier mig derfor med at omtale dette, uden at kunne bevidne det som sikkert. Forudsat, at det er sandt, hvad der fortælles om Sklinden, saa kan Aarsagen maaske være en naturlig, men Djævelen kan maaske ogsaa her drive sit Spil paa to Maader. Enten viser han Billedet af en Ø, som da af Mangel paa virkelig Tilværelse igjen maa forsvinde, eller ogsaa, hvis Øen virkelig existerer, forhindrer han ved et Kogleri, at man faar Øie paa den. Jeg har hørt fortælle det samme om Sagnflis (sic), som er fire Øer længere nordover.[1]
Tor-hat (Torghatten) er et isoleret Fjeld i Helgeland i Brønø Præstegjeld, saa kaldet, fordi det har Formen af en Hat. I den øvre Del af denne Klippe er der et Hul, som gaar tvert igjennem Fjeldet fra den ene side til den anden. Ved Indgangen i Hulen gaar man ned omtrent tre Mandshøider; derpaa stiger man ligesaa meget for at komme ud paa den anden Side. Jeg maalte Længden og fandt, at den var 104 passa. Udhulningen er af Form som et Skib, og den er dybest i Midten, saa at den høieste Mast kunde faa Plads der og de mindre ved Siderne.[2]
- ↑ Som Læseren vil forstaa, har vor Reisende her faaet høre de fra Asbjørnsens Huldreeventyr bekjendte nordlandske Sagn om usynlige Udøer. Hans Beretning herom er maaske den ældste, der haves. Fra samme Aarhundrede haves i vor egen Literatur en Notits om denne Overtro i det nu af Faa kjendte lille Skrift: Prodromus e Norvegia sive descriptio Loufodiae, omnium Nordlandiae praefecturarum longe celeberrimae accuratissima, autore Dieterico Brinckio naturae admiratore, Amstelodami 1676 (2S pagg. 8o). I denne Bog, hvis Forfatter, en dansk Student fra Aalborg, en Tid var „Inspecteur“ i Nordlandene og Finmarken, senere kom i Grev M. G. de la Gardies Tjeneste og omsider døde paa Strømsø i Drammen 1681 læses (p.11l: „Incolae Roestenses Japýga versus aliam observant insulam Wdroeſt dictam, duobus milliaribus circumscriptam, quae accedente subinde mari undis obruta oculorum obtutui se quasi subducit, refluente autem rursum comparet. Talem terram Huldeland vocant. Jani Christiani, quondam loci praefecti Regii, haeredes, ovum illic repertum anno 1658 ostentant gloriabundique jactitant.“
- ↑ I Musters Reisebeskrivelse fra Patagonien (Tydsk Udgave,
