Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/133

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
129
ITALIENEREN FRANCESCO NEGRIS REISE I NORGE.


V.

I Throndhjem og paa Østraat havde jeg uden Deres Excellences Hjælp sikkert fundet mine Herkulessøiler; men takket være de fra Deres Exc. medbragte Anbefalingsbreve ere alle de Vanskeligheder overvundne, som ellers vilde have oversteget mine Kræfter. Ved at høre Deres høie Navn har Enhver vist mig Forekommenhed. Jeg har fundet, at Norge ikke staar tilbage for noget andet i Velvillie og Artighed mod Fremmede, og jeg er derfor alle, men især Deres Exc. meget forbunden. Denne Del af Reisen har ikke været mindre rig paa seværdigheder end den foregaaende. Jeg beder Deres Exc. at rette mine Feil og at gjøre mig opmærksom derpaa senere.

I Nærheden af Bjørnør Kirke fandt jeg, medens jeg roede paa Havet langs med Kysten, en Klippe, som af Vandet var bleven dannet til en Halvø. Paa Toppen af denne blev jeg pludselig var en Vandsøile af en Mands Tykkelse og to Mands Høide, der med korte Mellemrum saaes blev slynget op i Luften. Jeg steg derfor iland og hørte da under mine Fødder en Lyd som en svag Torden. Efterat Vandsøilen igjen var stegen op i Luften, gik jeg rundt om Klippen og fandt da, at der paa Nordsiden mellem denne og det faste Land, som overalt var Fjeld, fandtes en liden Kanal, et Skridt bred og to eller tre lang. Herind løb de store Bølger fra Havet, trængte dybt ind under Klippen i en Hule, som havde dannet sig der, og hvis Aabning var meget trang. Bønderne fra den nærliggende Gaard sagde, at nu var det en hel Maaned, siden de havde hørt lo Slom. Saaledes kalde de i sit Sprog Drønet fra denne Hule. Og sidste Gang, de hørte det, var ved en stærk Sydvestvind, hvilken altsaa ikke blæste lige for Indløbet til Kanalen. Den Familie, som bor her, nyder altsaa Synet af denne store Vandleg (gioco d’acqua), uden at det koster dem en Skilling, medens Rigmænd og Fyrster maa skaffe sig saadant for store Summer.

I Nærø Præstegjeld er der en Ø, som ligger 80 italienske Mile eller 8 af disse lange norske Mile fra Land, og som kaldes Sklinden. Om denne forsikrer mig mange Præster, dog ikke som Øienvidner, men efter troværdige Menneskers Udsagn, at den undertiden forsvinder for Tilskuernes Blikke, især hvis man særlig søger den. Der findes paa den nogle ubetydelige Fjeldtoppe, og ligeledes voxer der Buske og Smaatræer. Jeg vilde didud og se den, men