takket ham svarede jeg, at jeg selv vilde erfare og gjennemgaa, hvad jeg senere skulde beskrive og fortælle. Han lod mig da, efterat jeg havde tilbragt fem Dage hos ham, tage Afsked, og sendte en af sine Tjenere med en Slæde forat følge mig nogle Dagsreiser paa Veien, hvorhos han gav mig Anbefalingsbreve til flere Præster. Disse Heste, som spændes for Slæderne, ere staalskoede, d. v. s. deres Sko forsynes med Jernpigger, som ved hvert Skridt bore sig fast i Isen. Paa denne Maade kjører man langt sikrere, og det gaar hurtigere end paa Landjorden. Man føler sig i Begyndelsen lidt ængstelig, naar man hører, at Isen brister og faar lange Revner, snart i den ene, snart i den anden Retning. Disse Sprækker forlænge sig, til de træffe en anden tversover løbende Revne, og Isen kommer saaledes til at se ud som et Mosaikgulv. Den Reisende er dog ganske sikker; thi Revnerne fremkomme ikke ved Slædens Tyngde, men som en Følge af den stærke Kulde. Engang mindes jeg, at jeg gik langs med Strandbredden af en liden tilfrossen Sø. Paa den anden Side bøiede sig et Fjeld amphitheatralsk om Stranden. Eftersom Isen her brast, hørte man en forunderlig harmonisk Lyd som af en meget simpel Haandtromme. Jeg maatte standse og lytte til denne forunderlige Lyd, som jeg aldrig før havde hørt og kanske aldrig mere kommer til at høre. Der findes vist intet beboet Sted, hvor Kulden er saa stærk som her. Til at modstaa den bruger jeg fire Midler, to udvortes og to indvortes. De første ere Overflod af Spise og Drikke og stærke, oplivende Drikkevarer, især drikker man her om Morgenen en hel Del Brændevin, naar det er at faa. Mit tredie Middel er, at jeg klæder mig varmt i Uldtøi, med tykke Uldvanter og en Skindhue, som falder mig ned over Ørene og Halsen og kun lader saa meget af Ansigtet ubedækket, at jeg kan se og puste;
