Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/121

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

kan slide sig løs, dukker den med Hovedet under Vand, idet den med sin stærke, skarpe Hale skjærer i Snoren over som med en Øxe. Den befrier sig saaledes og bryder sig ikke videre om Krogen, som bliver siddende i Gabet. Men Fiskerne har nu efter denne Erfaring lært at befæste Krogen til en Kjede, som er længere end Fisken, og derpaa bliver Kjeden fastgjort til Snoren.

Det sker ofte, medens man fisker her, at Krogen paa Bunden af dette dybe Hav hænger sig fast i og løsriver Smaatræer, som voxe dernede, og som kunne være af fire Slags: Den første har ingen Blade, men saavel Stammen som Grenene bestaa af et Slags let, hvidt og porøst Træ, udentil gult. Stammen er tyk som en Mands Arm. Enkelte ere af smuk rød Farve, men forøvrigt lig de andre. Den anden Art ligner Tamarisken, og har skarpe grønne Blade. Den tredie er af Sten fra Toppen til Roden. Hvis man slaar den itu, ser man Aarerne i Ringe efter hinanden, som hos almindelige Træer. Den fjerde og sidste Art er en hvid Koral, som bliver næsten halvt saa høi som et Menneske. Den røde Koral er meget sjelden her. I Havet voxe ogsaa andre Planter (vegetabili), som dog ikke fortjene Navn af Træer. Paa samme Maade opfisker man Svampe, der sidde fast til Stenene. De forgrene sig ofte som en Haand med mange Fingre, og disse Fingre eller Grene strække sig opad, og jeg tror, de formere sig per intus susceptionem, ligesom de andre Planter, jeg her har nævnt; det vil sige, de ernære sig af Vand.

Den Del af Kysten, som hver Dag to Gange oversvømmes af Havet, er for det meste steil som en høi Mur. Men alligevel tilbagelader Vandet en Substants, af hvilken der voxer op saavel levende som livløse Gjenstande, og især er der en Slags Græs eller smaa bøielige Buske, som kaldes Tang, og som blive tre til fire Haandsbred lange. Det interessanteste af alt er, at man undertiden ser nogle af disse Smaaplanter voxe paa en Sten, hvilken da flyder paa Vandet, baaren af Planten. Jeg har taget med en saadan, af hvilken en Afbildning følger. – – – –

Paa mange Steder finder man ogsaa Perle-Konchylier, som her kaldes Muslinger eller Skalfisk. Jeg maa fortælle, hvad jeg har hørt om disse Dyr, enten man nu kan tro mig eller ikke. Disse Dyr, som ere næsten livløse, fange alligevel den listigste af alle Skabninger, nemlig Ræven, det Dyr, hvis Egenskaber man tillægger de underfundigste Mennesker. Jeg kan godt forstaa, at denne For-