komme til at opdage endnu mange andre. Men den største af alle Mærkværdigheder er den umaadelige Søorm. I Lagho di Schonen, faa Mil fra Throndhjem, var der en af disse Slanger, som tiltog saaledes i Størrelse, at den snart ikke mere havde ordentlig Plads i Søen. Den blev nødt til at slæbe sig til Havet, følgende Elven, som løber ud af Søen. Men denne var smal, og Uhyret rev da paa sin Vei ned nogle Møller, som vare byggede ved Elven, og som forhindrede dets Reise. Søormen naaede dog sit Maal, men da den var kommen til Havet, var den saa udmattet af alle de Slag, den havde faaet af de Møller, som havde ramlet over den, at den om nogle faa Dage døde. Ormen blev af Bølgerne kastet op paa Strandbredden, hvor den gik i Forraadnelse og fordærvede Luften saaledes, at mange Kreaturer satte Livet til derved. Derfor var Folk i Egnen nødt til at bygge Gjerder, for at Kjøerne ikke skulde komme derhen. Der findes i Throndhjem ikke et Menneske over 40 Aar, som ikke mindes dette.
Man fanger i Havet her umaadelig store Aal, nogle ere tykke som en Mands Ben og Længden forholdsvis. En saadan ser man udstillet i Bergen, hvor den er ophængt over Døren til et Hus i Tydskernes Kvarter. Le passere di mare[1] ere saa store, at jeg har maalt en, som var 9 palmi, og den var ikke af de allerstørste; thi paa et andet Sted havde man nogle Uger i Forveien fanget en, som var sex Alen lang. Og jeg havde ingen Vanskelighed for at tro dette, efterat man havde vist mig dens Bug, af hvilken de betjente sig som af en Sæk, og som en saadan saa den ud. Den var 5 palmi lang og forholdsvis bred. Disse Fiske fanges med en Krog paa en Dybde af indtil 200 Fod (passe). Og Snøret maa være endnu meget længere, da det slippes lidt efter lidt, thi Dyrene forsøge nemlig at undkomme, og i de første kraftige Forsøg paa Flugt kunne de vælte Baaden. Man trækker dem siden op til Vandfladen og slaar dem ihjel med Stokke, hvilke ere forsynede med en Jernspids. Uden dette vilde de ved sin Sprellen slide sig løs. Indvoldene tages nu ud af dem, og de skjæres i lange Stykker efter Længden, og saaledes blive de, uden at saltes, blot tørrede i Luften, sendt til fjerne Steder.
Obran[2] kaldes en Fisk af Størrelse som en Baad. Naar den har slugt en Fiskekrog af en Haands Tykkelse, saa at den ikke
