Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/119

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

undertiden lige til Throndhjem, som ligger mange Mile borte. En anden Flod, som af Landets Beboere kaldes Storelven, styrter sig ogsaa paa engang med stor Larm fra en høi Klippe, høiere og steilere end Rhinens. Fra disse Bjerge ser man ofte om Vinternætterne flyvende Drager komme ud. De kaldes saa, skjønt de se ud som en Feiekost eller Linie, hvis Skaft kommer først. De ile afsted som en tændt Raket, sendende Gnister til alle Sider. Som oftest jager Vinden dem imod et andet Fjeld, hvor de slaaes i ganske smaa Stykker, der se ud som Gnister. Men for Norge ere disse uskadelige Ildsyn blot Morskab, medens Italien har saa megen Skræk og Skade af sin Vesuv og sit Ætna.

Jeg skal ogsaa til sin Tid tale om den store Malstrøm, som findes i Havet her, hvis det bliver mig muligt at komme saa langt som didop.

Naar den første Høstkulde lader sig føle, samle Svalerne sig i store Sværme og styrte sig i nogle af Søerne, saaledes som før er fortalt.

Hvis Fjeldene ere ufrugtbare paa Overfladen, saa erstatte de dette Tab fuldkommen ved Metalrigdommen i det Indre. Statskassen har en god Indtægt af sine Sølv-, Kobber-, Jern- og andre Metalgruber. I nogle af dem finder man undertiden rent Sølv. Jeg har seet Tegninger af saadanne Sølvaarer, der saa ud som smukke Træer med Forgreninger. Der findes ogsaa smaa Kvantiteter af Guld, men de ere saa smaa, og det er saa kostbart at udvinde det, at det ikke lønner sig at søge dette Metal.

Naar Havet er stærkt oprørt af Storme, kastes Bølgerne op Vover de høie Klipper, hvoraf disse høie stenede Kyster bestaa, og her fylde de (Bølgerne) Udhulninger mellem disse. Naar det saa bliver roligt igjen og Vandet er udsat for Solstraalerne, tørrer det (indurisce) og forvandles til udmærket Salt, omendskjønt man af dette kun faar en ringe Mængde. Men her i den kolde zone vækker dette mere Beundring end i varmere Regioner; det er langt mærkværdigere, at man i et saadant Klima vinder en ringe Mængde, end at man paa varme Steder faar mere, være det nu forstenet som i Polen, eller som saltholdige Kilder, der sprudle fra Bjergene i Bourgogne, eller som Masser af Søsalt, hvilket man ofte nok kan se.

Norges andre Mærkværdigheder ere saa talrige, at jeg vanskelig kan fortælle dem alle, selv dem, jeg nu allerede kjender, og desuden er det sandsynligt, at jeg med Tiden paa andre Steder vil