men udsatte den samtidig ogsaa for meget store Farer paa Grund af det hensynsløse Kapervæsen, som dreves saavel fra fransk Side (især fra det gamle Røverrede Dunkirken), som fra engelsk og ikke mindst nederlandsk. Navnlig vare Kaperne fra Provindsen Zeeland berygtede. I 1704 klagedes over, at ikke mindre end 20 danske og norske Skibe vare optagne af Zeelænderne, som uden retslig Kjendelse solgte dem eller de fleste af dem som gode Priser, hvorfor Frederik IV. maatte gribe til det Middel at beslaglægge en stor hollandsk Ostindiefarer, som paa Tilbagereisen havde søgt Havn i Bergen, et Middel, som ogsaa viste sig ret virksomt.[1]
Som Danmark-Norges Gesandt i Haag fungerede dengang Etatsraad Hans Henrich v. Stöcken, som i 1699 var forflyttet fra London, hvor han før havde været Envoyé, aabenbart efter Datidens Forhold et Avancement.[2] Han roses af Samtiden for sin Klogskab.[3]
Under disse vanskelige Forhold fandt imidlertid Regjeringen at burde give Stöcken en overordentlig Medhjælper, og her dukker da den nu 32 Aar gamle Nord-
- ↑ Andr. Hoyer, K. Friederich des IV.s glorwürdigstes Leben, I, S. 97. Af et Brev i Geh.-Arch. („D. K. Hist.“ 228, 671 sees, at Stöcken i Juli 1704 alvorlig havde ladet Generalstaterne høre, hvorledes han i hele tre Aar forgjæves havde arbeidet paa at skaffe danske Undersaatter opreisning for de hollandske Kaperier, og at Kongen af Danmark kun paa bestemte Betingelser vilde frigive Ostindiefareren. I samme Aar („D. K. Hist.“ 228, 41) havde Sverige foreslaaet for Danmark, at de nordiske Magter i Forening skulde optræde mod Hollændernes Overgreb.
- ↑ Stöcken var født 10de Mai 1666 og Søn af den 1681 adlede Geheimeraad, Rentemester og Generalkrigskommissær Henrich v. Stöcken (f. 3die Mai 1635, død 20de Juni 1681).
- ↑ 3 A. Hoyer. Fr. IV.s glorw. Leben, I, S. 150–151: „Der kluge Minister v. Stöcken i Holland, auf welchen die Seemächte die grösste Reflexion gemacht hatten.“
