Paa mange af disse Fjelde ser man Elve, som.styrte sig i
det omgivende Hav. Naar de ere komne et Stykke ned fra Høiderne,
bore de sig ind i Jorden og komme siden atter frem. Der
er saaledes en Elv, som to Gange gjentager dette, i Nordfjord og
paa et andet Sted. Men det er ikke altid naturlige Udhulinger i
Bjerget, som de strømme ind i. Undertiden løsrive Elvene en
Mængde store Stene, som rulle ned, og af hvilke nogle blive liggende
over Floden, hvis de ere saa brede, at de naa fra dens ene
Bred til den anden. Andre Stene falde siden ned og samle sig
til disse, saa at de danne en Hob (cumulo) ligesom en Bro, hvilken
da i Aarenes Løb bedækkes saa vel af Jord og Græs, at det synes
at være en eneste Masse og ikke en Sammenhobning af Stene.
Saaledes kan den tjene til Bro over Elven.
Langs med Stranden ser man her paa mange Steder utallige hvide Smaastene, næsten som Mandler i Sukker. Men de ere runde, af lidt fladtrykt Kugleform (a sfera compressa). Slaar man dem istykker med et Jern eller en anden Sten, saa finder man altid i Midten en ganske liden sort Sten, udenom hvilken lægger sig en hvid Substans, indtil denne ganske dækker Kjernen og forstener sig om samme. Man finder disse sorte Smaastene paa de Steder, som Vandet hver sjette Time overskyller, og som ved Ebbetiden igjen blive tørre. Vandet konsoliderer sig nu omkring disse og beklæder dem med det hvide Hylster, som sagt er. Aldeles som i Auvergne. Vandet afsætter et Dække paa de Legemer, som længere Tid nedlægges i samme. Ogsaa i Italien, i Tivoli, forvandler Vandet sig til disse hvide Smaastene, som man i Spøg, men ikke uden Ret, kalder Tivolikonfekt. Disse Smaastene og ligeledes andre Smaastykker (particelle) af samme Stof voxe i ligesaa stor Mængde som Koriander paa andre Steder. Saaledes have de i en Tid af 20 Aar kunnet forene med Fastlandet en før isoleret liggende Klippe, som heder Cugna nella parocehia (Præstegjeld) di Redo. Mellem denne Klippe og det faste Land har enhver blot nogle Aar i Forveien kunnet se Baadene passere, og jeg har nu tilbagelagt dette Stykke Vei tilfods over disse Slags Smaasten.
Aarsagen til, at disse Kyster frembringe denne Slags Smaasten eller hvide Marmorstykker, tror jeg er følgende: Vandmasser, som sprudle ud af Fjeldene modtage visse Egenskaber af den Jordbund, de gjennemstrømme. Og Erfaringen viser, at hvis vi kaste Salt i et Kar med Vand, saa opløses det deri og forener sig med
