nemlig at flygte mod Solen, thi herved bliver Søormen blændet og taber Baaden afsyne. Andre kaste Træ eller et andet flydende Legeme i Vandet, og medens Søormen et Øieblik leger med dette, lægge Folkene alle Aarer ud og redde sig tillands. Trods al anvendt Efterspørgsel har jeg kun engang hørt om et eneste Tilfælde, i hvilket en Person af Søormen blev trukken ned i Dybet.
Hvis nu Folk ikke ville tro, hvad jeg her fortæller, saa kan jeg dertil kun sige, at Deres Exc. ikke behøver at tro det, da Norge jo er Deres Fødeland, og De kanske selv har været øienvidne til, hvad her er fortalt. Dette er, hvad jeg har kunnet iagttage ved at reise paa disse Kanter og efter blot at have tilbragt en Uge i denne By.
Imorgen fortsætter jeg min Reise til endnu mere nordlig beliggende Steder, og jeg haaber, at Udfaldet vil blive tilfredsstillende, i Særdeleshed af den Grund, at jeg reiser i Følge med to Studenter af denne Nation, som fortolke mig, hvad jeg behøver at vide.
Saasnart jeg er ankommen til Hs. Exc. Storkantsleren, Deres Broder, skal jeg ikke nøle med at sende Dem en ny Skrivelse.
Og imidlertid min ydmygste Hylding til Deres Excellence.
Norge svarer saa vel til mine Forventninger, at hver Dag eller rettere hver Time byder mig nye Ting af Interesse (curiosità) og især de forskjelligste og mest storartede Natursyner, saa, at hvis Oldtiden havde havt Nye derom, havde Ordsproget hellere talt om Norge end om Afrika: Quid novi fert Norvegia? Og i Sandhed,
