En Art Slange af uhyre Størrelse findes i dette Hav.
Den har samme Udseende som Slanger paa det faste Land,
undtagen at den har en dobbelt Manke paa Halsen, der
hænger ned til begge Sider. Den forfølger med stor Hurtighed
Baade, hvori kun faa Mennesker befinde sig, men
gjør ikke Forsøg paa at angribe store Skibe. – – –
En saadan Søorm (Scio orm) viste sig for nogle Aar siden her udenfor Havnen i hele Byens Paasyn. For at se dette Uhyre stimlede hele Folket sammen paa Stranden. Den ansloges til at være omtrent 100 Fod (passo) i Længden af de „bedre Folk“, med hvem jeg har talt derom; Tykkelsen stod i Forhold hertil. Simple Folk (populo minuto) forsikre, at den var meget større. Nogle faa af disse Uhyrer vilde være tilstrækkelige til at ødelægge det hele Riges Handel, da dets Underhold for en stor Del kommer fra Havet, hvor der daglig fiskes med Smaabaade med tre Mand paa hver. Men Forsynet har dog indrettet det saa, at Enhver kan have et Middel til at jage denne Leviathan tilbage i Afgrunden. Søormen lader sig kun se i fuldstændigt Vindstille, hvilket ikke ofte indtræffer uden i Hundedagene.
I hine Egne gaa mange Mennesker med et lidet Stykke Bæverkjød i Lommen, hvilket har den Egenskab, at Søormen, naar man kaster det i Nærheden af den, dukker ned i Havet. De, der ikke have dette Middel mod Uhyret i Beredskab, bruge et andet Kunstgreb,
S. 244–263. De Levninger af disse barbariske Skikke, der forøvrigt havde sin Analogi i den Skjærsild, som gik forud for Haandverkernes optagelse i Laugene, saavelsom ogsaa i depositio cornuum ved Universiteterne, bleve som bekjendt formelig afskaffede af Christian V. ved Forordning af 8de November 1671. Om det er rigtigt, at Spillene skulle være indførte 1478 (Norske Mag., II, S. 231), er vel uvist.
