slaa de øvrige ham haardt med Pidske, syngende med høi Stemme en „Canzon“ paa Tydsk, ledsaget af Trommeslag, for at Ingen skal kunne høre den Ulykkeliges høie og jammerlige Skrig og derved bevæges til Medlidenhed. Dette kaldes Stup-Spil. Efterat de Ynglinge, som første Gang gjennemgaa dette „Spil“, ere behandlede paa denne Maade, kommer Raden til dem, som engang før have været ude for samme. De behandles endnu haardere, men værst dog de, der for tredie og sidste Gang gjennemgaa Prøven. Thi medens man ved Waterspillet slipper med en Gangs Prøve, maa man tre Gange gjennemgaa Stupspillet.
Røg-Spillet (il tormento del fumo) har man opgivet, efterat der ved dette var indtruffet en sørgelig Ulykke. Ved dette Spil pleiede man at ophænge Ynglingen i faste Reb under Armhullerne og antændte under ham en liden Ild af grønt Træ, for at Røgen skulde stige op og plage ham. Medens man saaledes en Dag holdt paa at røge et ungt Menneske, fik man pludselig høre den Nyhed, at et Skib var kommet ind i Havnen. Det var det første Skib, som paa lange Tider var kommet til Bergen, da Seiladsen did en god Stund havde været afbrudt formedelst Pesten. Allesammen skyndte sig nu afsted, den ene efter den anden, dog i den Hensigt strax at komme tilbage, og imidlertid lode de den Ulykkelige hænge i Røgen. Idet nu Enhver stolede paa, at nogle af de andre nok vendte tilbage, udeblev de alle saalænge, at Stakkelen, da de omsider kom, „ikke havde Brug mere for noget Testimonium“. Dette bevirkede, at hint Spil afskaffedes. Som Minde om denne sørgelige Begivenhed og til Bod for den anbragtes et stort Trækors paa Toppen af et høit Fjeld ved Bergen, hvilket stadig er blevet fornyet.[1]
- ↑ Med denne Skildring kan jævnføres Edvardsens i Norske Magasin, II, S. 572–586, samt Holbergs Bergens Beskrivelse,
