for meget med bart Hoved, og at Fiskerne gaa med vaade Fødder og ikke aftørre sig, naar de komme i Hus. Naar jeg paa Reisen kom ind i en varm Stue, begyndte man gjerne at drikke mig til, idet man bød mig Øl, men jeg sørgede først for at aftørre mig med varme Klæder. Maaske har denne Sygdom ogsaa sin Aarsag i den store Mængde saltet Kjød, som nydes i dette Land. Skjørbugen forekommer oftere her i Norge end i Sverige, maaske fordi man der bruger varme Bade, hvorved Vædskerne gjennem Sveden drives ud af Legemet. Men disse nordiske Folk ere dog ikke plagede med Hoste og Snue, hvilket man bemærker i Kirkerne og ved større Forsamlinger, i hvilke der hersker dyb Taushed. – – –
Naar det begynder at regne i Bergen, vedbliver Regnen gjerne i tre eller fire Uger uden synderlig Afbrydelse. Man behøver derfor ikke at drage til Cap Comorin eller Ostindien for at se en uafbrudt Regntid af fire Maaneder. Man har et Ordsprog, som fra først af skyldes Kong Christian IV., da han besøgte dette Rige: Si alibi non pluit, pluit Bergis. Jeg formoder, at Aarsagen hertil er at søge i de omliggende Bjerge, thi om end hele Norge er bjergfuldt, er der dog ikke overalt saaledes, som her.
Dette er ogsaa Grunden til, at man ser Regnbuen hel og holden over Vaagen, en liden Bugt af Havet, omringet af sammenhængende Bjerge, om hvilken Bergen ligger amphitheatralsk. Berg betyder Fjeld (muonte). Byen er ikke omgiven af Mure, men er forsynet med fem Fæstninger. Af disse er den fornemste den, der beskyder Havnen, og hvor Generalen har sin Residents, en anden ligger ligeoverfor paa Nor-nes, den tredie paa Bjerget bag den første. Der er to andre, som i Nødsfald kunne sættes i Forsvarsstand.
Jeg skal nu fortælle to besynderlige Ting, som det
