Fiskalens Fuldmægtig var ogsaa tilstede til Trods for sin opsigtvækkende Udgang fra Landems Thingstue forleden Dag. Magister Iver havde vistnok fundet, at det lidet vilde svare Regning at holde sig borte fra en Forsamling, hvor man kunde stole paa Bistand fra slige Karle som Laurits Kvarberg og Johannes Blessum.
I Førstningen lod det næsten til, at Almuen vilde fralægge sig enhver Andel i Klagerne over Fogderne og Sorenskriverne. Da Christen Jakobssøn mærkede det, vinkede han en Vaageværing hen til sig og hviskede noget til ham; hvad det var, kunde ingen høre. Umiddelbart efter begyndte Bønderne at raabe og gjøre Allarm inde i Thingstuen. Jens Madssøn reiste sig da og klagede over, at han var rettesløs; thi, sagde han, nu havde Christen Jakobssøn, som var Part i Sagen, indblandet sig i hans lovlige Proces og ophidset Almuen imod ham. Han vilde derfor nedlægge Paastand om, at der i Thingbogen blev indtaget en Fremstilling af, hvorledes Christen Jakobssøn havde opført sig. Da blev der Tummel og Brag over hele Stuen. Erik Helden, der stod langt nede paa Gulvet, raabte til Peder Anderssøn, den forrettede Sorenskriver: „Skriver du ind dette, da skalt du fare en Djævels Færd!“ Underfiskalen vendte sig om til Bønderne og spurgte, om han ophidsede dem. Under den Hujen og Skraalen, der fulgte som Svar paa dette Spørgsmaal, trykkede en Vaageværing sig ind paa Lagrettemændene fra Birid og erklærede: „Besegler I paa os, saa skal I faa en Djævel!“ For at minde Retten om, at hans Pligt bød ham at være her tilstede, leverede Christen Jakobssøn sin Fiskal-Fuldmagt til Laurits Christenssøn, der modtog den med de Ord, at han vilde beholde den, indtil Sagen var bleven beskreven, eller i alfald saa længe, indtil han
