Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

lod næsten til, at alle Bønderne af Lesje med et havde faaet Mod til at træde frem for Retten og gjøre nøiagtig Rede for, hvad Klagemaal de havde at føre over Fogderne.

Da reiste Jens Madssøn sig med et og beklagede sig over, at han var rettesløs. Thi paastod han, det var Christen Jakobssøn, den konstituerede Fiskal, som havde lagt Bønderne Ordene i Munden for at skade hans Sag. Jørgen Philipssøn stemte i med sin Svoger og forlangte, at enten skulde Christen Jakobssøn forlade Retten eller og maatte de vige fra sin Sag.

Christen Jakobssøn sprang nu op fra Bordet, der han sad, tog sine Breve i Haanden og raabte til Almuen: „Kom med mig; jeg skal holde med Eder paa Kongens Vegne!“ Han forlod derpaa Thingstuen med alle dem, som havde agtet sig frem for at klage paa Fogderne.

Nu var der ingen tilbage, som havde havt noget med Supplikationeme at gjøre, derimod nok af dem, som var beredt til at fortælle Fogderne og Undersøgelseskommissionen om den Budstikke, Christen Hofauk havde opskaaret, og om hvad der var forhandlet paa Lønthinget paa Bø. To af Lagrettemændene af Lesje, som var tilstede, Knud Hielle og Arne Klef, lod da herunder det Ord falde, „at dersom de skulde bekomme Jakob Madssøn til Foged, som enkelte forlangte, da vilde der blive Mandemord og Oprør mellem Almuen indbyrdes her i Bygden.“ Denne Ytring blev strax omhyggelig ført til Protokols efter Fogdernes Forlangende.

Den 9de November holdtes Thinget paa Moens Thingstue i Vaage Prestegjeld. Her fremmødte Hyldingsmændene Laurits Kvarberg og Johannes Blessum for at forsvare sine Klagemaal over Fogderne; Christen Jakobssøn,