havde taget en Kopi af dem Dette optog Underfiskalen som den største personlige Fornærmelse. Vred i Hu sprang han op, slog i Thingbordet og knyttede Næven mod Retten: „I flyr mig den igjen nu strax!“ brølede han, og henvendt til Almuen vedblev han: „Han tager min Fuldmagt fra mig! Skal han ikke fly mig den tilbage?“ „Tag den igjen, tag den igjen!“ skreg Bønderne og stimlede ind mod Thingbordet. Laurits Christenssøn fik denne Gang ikke Tid til at erklære Retten lovlig hævet; med Bøgerne og Brevene i Hænderne maatte han og hans Kollega, Sorenskriveren fra Thoten, tilligemed Citanten Jens Madssøn smutte ud af Bagdøren.
Tre Dage efter samledes Retten paa Moens Thingstue i Loms Gjeld, hvor Fogden Berild Jenssøn af Hedemarken og Christen Jakobssøn fremmødte tilligemed Hyldingsmændene Jon Okrust, Thore Guper, Erland Skrinde og Morten Krogstad, der samtlige havde været tilstede i Christiania. Paa Laurits Christenssøns Tilspørgende erklærede Bønderne, at den store Supplikation var forfattet efter deres udtrykkelige Ønske. Hvad Klagemaalet over Fogden angik, sagde Hyldingsmændene under Thingalmuens høilydte Bifaldsraab, var der ingen Grund til at fravige det; thi der i Gjeldet havde man for længe siden været kjed af dette „Svogerskabs“ Prellerier og Udsugelser, og man havde derfor med velberaad Hu begjæret at faa til Foged en troværdig Mand, som vilde holde dem ved Lov og Ret. Laurits Christenssøn lod nu oplæse et Indlæg fra Jens Madssøn, hvori denne nedlagde Paastand om at maatte blive frikjendt for „de opsætsige, sammenrottede og urolige Menneskers løse og ubeviste Anklage“, samt at disse skulde drages til Ansvar. Inden den suspenderede Fogeds Skrivelse endnu var læst til Ende, begyndte Almuen at
