Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/378

Denne siden er ikke korrekturlest

368

L. J. VOGT.

Priser.

	1539. Brunla.	1560. Akershus Lehnrs.	1584–1587. Tunsberg Lehn.	1585–1586. Bratsberg Lehn.	1596–1597. Bergenhus Lehn.	1625. Rigstaxt.
	Dlr.	Dlr.	Dlr.	Dlr.	Dlr.	Rdlr.
10 Tylfter Sagdeler	9	8	8	8 à 9	7 $\scriptstyle {\frac {4}{5}}$	10
10 – Huggenbord		1 $\scriptstyle {\frac {2}{3}}$	2 $\scriptstyle {\frac {2}{3}}$			5
10 – (Sag-)Tømmer		9 $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$				20
1 Stykværd Spærrer			5			3
1000 Baandstager		ca. $\scriptstyle {\frac {4}{5}}$	c. 1
1 Læst (12 Tdr.) Tjære		12				18

For Sagtømmer og Spærrer bliver Sammenligningeu mellem de tidligere Priser og Priserne fra 1625 mindre paalidelig paa Grund af, at Dimensionerne her maa antages mere vexlende end med Hensyn til skaaren og huggen Last. Udtrykket Stykværd (Stückwerth) havde en forskjellig Betydning, eftersom det anvendtes paa Mastetræer, paa Deler eller paa Spærrer. Anvendt paa Master var et Stykværd = 3 Tylfter, paa Deler = 5 Tylfter, og paa Spærrer = 30 Tylfter eller 300 (390) Stykker.^[1] Heller ikke i de Prisopgaver, man har fra en noget sildigere Tid end den i ovenstaaende Tabel omhandlede, opgives Dimen-

↑ N. Saml. I. S. 605. I Bratsberg Lehns-Regnskab 1585–86 opgives Tolden af hvert „Støche Sparrer“ til 2 ß Lybsk, hvorefter det heder: „och er beregnitt udi huert Støche xxx^ct sparrir oc udi huert c^t xxx Sparrir“. En tilsvarende Forklaring haves i en Optegnelse i Rigsarchivet fra det Danske Geheime-Archiv (N. Saml. fasc. 2, No. 1), hvorefter synes at maatte antages, at der i denne Forbindelse regnedes 130 istedetfor ellers 120 paa hvert (stort) Hundrede, og et Stykværd Sparrer skulde altsaa blive i det Hele 390 Stykker. I Tunsberg Lehns Told-Regnskab 1585–86 forekommer „300 Stykker“ og „1 Stykværd“ Sparrer opførte ved Siden af hinanden og hvert Quantum til samme Værdi, nemlig 5 Dlr.

[1] N. Saml. I. S. 605. I Bratsberg Lehns-Regnskab 1585–86 opgives Tolden af hvert „Støche Sparrer“ til 2 ß Lybsk, hvorefter det heder: „och er beregnitt udi huert Støche xxx^ct sparrir oc udi huert c^t xxx Sparrir“. En tilsvarende Forklaring haves i en Optegnelse i Rigsarchivet fra det Danske Geheime-Archiv (N. Saml. fasc. 2, No. 1), hvorefter synes at maatte antages, at der i denne Forbindelse regnedes 130 istedetfor ellers 120 paa hvert (stort) Hundrede, og et Stykværd Sparrer skulde altsaa blive i det Hele 390 Stykker. I Tunsberg Lehns Told-Regnskab 1585–86 forekommer „300 Stykker“ og „1 Stykværd“ Sparrer opførte ved Siden af hinanden og hvert Quantum til samme Værdi, nemlig 5 Dlr.

[1]