Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/379

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
369
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

sionerne paa den skaarne Last, hvilket navnlig er Tilfælde med en temmelig detailleret Prisliste for Aarene 1659–61, der findes indtaget i Norske Saml. I. Side 604 efter en Optegnelse i Rigsarchivet. Dimensionerne maa derfor forudsættes givne efter en vis almindelig vedtagen Maalestok. For 1659 heder det her: „De bedste Ringeriges Bord, som i Hønefos paa Ringerige skjæres, Hundredet 12 à 13 Rdlr.“ Den laveste Pris er 7 à 8 Rdlr. pr. Hundredet for „Granbord“. I 1660 og 1661 vare Priserne noget, men ikke stærkt afsynkende, ligesom det overhovedet viser sig, at Prisfluctuationerne i ældre Tider, selv under de mest brændende politiske Kriser, ikke vare saa voldsomme som nutildags, medens Priserne under almindelige Omstændigheder gjennem Aarrækker kunde holde sig med en mærkelig Seighed. Dette synes for den norske Trælasts Vedkommende at have været Tilfældet selv i de Aarrækker gjennem Slutningen af 1500- og Begyndelsen af 1600-Tallet, da Tilstrømningen til Europa af ædle Metaller var paa det stærkeste. Efter det Anførte kan der i det ovenfor gjennemgaaede Tidsrum (1539–1661) neppe have været grundet Anledning for den norske Trælasthandel til i Almindelighed at klage over lave Priser. Den store og gjennemsnitlige Handel synes tvertimod at have virket under forholdsvis gunstige Forholde og indbragt Landet en Capital-Forøgelse, der i alle Retninger maatte vise sin belivende Kraft. Imidlertid er det her som ellers nærmest Klagerne over Tidernes Mislighed, som have givet sig Luft og kommet ned til Efterslægterne, men disse Klager synes ingenlunde at stadfæstes ved en Undersøgelse af Kjendsgjerningerne i deres Sammenhæng I et aabent Brev fra Kongen til Lehnsherrerne i Norge af 6 Juni 1635 heder det, at Hollænderne og andre fremmede og udlændske, som hente Tøm-