Straf var tilladt at opskjære. Regnes hver af den Tids Sag-furer paa Grund af de svære Sagblad til 4 Tomme og Bordene til Toms Tykkelse, kan det almindelige Sagtømmer fra 1500- og 1600-Tallet vistnok regnes til mindst 15 Toms Diameter midt paa Stokken. Gjennemsnits-Skuren paa den ovennævnte Herre-Sag bliver ca. 3 Tylfter Deler for hvert Døgn, regnet efter 115 Dagsværk.
De Oplysninger, som haves om Prisen paa Trælast før Midten af 1500-Tallet, ere kun faa og sjeldne. En af de tidligste Meddelelser om Prisen paa Sagdeler findes i et Brev af 1ste Marts 1539 til Hr. Esge Bilde, hvori Jens Skriver paa Brunla beretter, at han for sin Husbond har tinget paa 10 Tylfter Sagdeler 12 Alen lange, og at Sælgeren for disse vil have „2 Stykker nerst III marck igjen“, hvilket formentlig er at forstaa saaledes, at Betalingen skulde være Værdien af 2 Stykker brabandtsk Klæde mindre end 3 Mark. Et Stykke „nerst“ synes fra en lidt senere Tid at have haft en temmelig constant Værdi af 5 Dlr.,[1] og da der paa den her omhandlede Tid regnedes 3 ₻ i Daleren, bliver Prisen paa de omhandlede 10 Tylfter Sagdeler = 9 Dlr. Denne Pris synes senere i Aarrækker omtrent at have holdt sig, dog med en ringe Afsynkning i Tidsrummet 1560–1587 og senere (1625) med nogen Stigning Den ringere Pris paa Skurlasten fra Bergens Stift (1596) har rimeligvis sin Grund i de mindre Dimensioner, som derfra havdes til Afsætning. Nedenstaaende Opgave over Priserne for 1625 er uddraget af den „Norges Riges Taxt“, som findes indtaget i Saml. til det N. Folks Sprog og Historie, IV. Side 83:
- ↑ Det kgl. Danske Geheime-Archiv: Norske Saml. IV. Afd., Fasc. 2, No. 1, hvoraf Afskrift i Rigsarchivet (Optegn. fra omtr. 1570). Jfr. Saml. t. d. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 85.
