Foruden Bergens By omfatter Bergenhus Lehns-Regnskab
for Aaret 1567 ogsaa Stavanger By, Ryfylke, Jæderen
og Dalerne, Sogn, Søndfjord og Nordfjord, Nordhordland,
Voss, Hardanger, Søndhordland samt extractvis de Nordlandske
Lehn og Finmarken, men kun for Ryfylke og
Søndhordland er der indkommet Told af udført Trælast
og af andre udførte Varer kun for Jæderens Vedkommende,
hvorfra en Rotterdamer-Skipper udførte 28 Heste. Efter
Stavanger-Regnskabet for 1567 maa man antage, at Byen
ved denne Tid næsten havde ophørt at existere, da Ledingen
kun opkrævedes af 31 og „Stadspenge“ kun af 16
Personer. Men det er vel et Spørgsmaal, om Byen overhovedet
nogensinde havde været synderligt større. Efter
senere Told-Regnskaber synes den kun overordentlig langsomt
at have kommet sig op. I 1607–8 udexpederedes
fra Stedet kun 10 Fartøier, der tilsammen udførte 297
Tylfter Deler foruden nogle Smaapartier af Lax, Talg og
Huder. En af Byens bedste Borgere, Christopher Thrane,
udførte 25 Tylfter Sagdeler i eget Skib. I 1619–20 findes
Antallet af de i Regnskabet opførte Fartøier at være steget
til omtrent det dobbelte, og Udførselen af Deler til 820
Tylfter, foruden endel Baandstager, tørre Lax, saltet Sild og
nogle Tønder Nødder.[1] Kun et Par af Fartøierne vare paa
Stedet hjemmehørende. I Regnskabs-Aaret 1629–30 er
Udførselen af skaaren Last stegen til 1,841 Tylfter foruden
adskillige „Egedeler“. I samme Aar var Antallet
af udgaaende Fartøier 21, hvoraf 2 fra Calais og mindst
- ↑ Leding ophævedes i dette Aar af 196 Personer, saa at Folkemængden da maa være betydelig tiltaget siden 1567. Efter de Fines Beskr. af Stavanger Amt var Borgerskabet i Stavanger ved Aar 1664 steget til et Antal af 373. N. Mag III. S. 171. Jfr. Jens Aagessøn Bjelke af Y. Nielsen, S. 340.
