møder os ogsaa, som tidligere anført, de tidligste sikre Underretninger om norske Vandsager fra den ovenfor Drammen liggende Storbygd Eker.[1] For en kløgtig og forretningsvant Mand som Peder Hanssøn maatte det snart blive indlysende, at denne Tract frembød særdeles gunstige Betingelser for den, der samtidigt kunde anvende baade Capital og politisk Indflydelse til at samle, afrunde og udnytte de langs Elvedraget og Fossefaldene liggende Eiendomme. Peder Hanssøn var dansk af Fødsel, havde tidlig været knyttet til Hoffet, var bleven indgiftet i det norske Aristocrati ved at ægte en Datter af Hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve) og Inger Ottesdatter, og havde Nedenæs i Forlehning,[2] da han i 1537 eller kort derefter blev Lehnsherre paa Akershus og derigjennem den mest indflydelsesrige Mand i Riget. I 1541 fik han kongeligt Skjøde paa Sem Gaard paa Eker, der sandsynligvis har været blandt det confiskerede Biskops- eller Klostergods, og allerede i samme Aar begyndte han sine videre Eiendoms-Operationer, hvilke han med seig Udholdenhed uafbrudt fortsatte lige til sin Død i 1551. Dipl. Norv. (VII og VIII) indeholder for disse Aar omtrent 30 af hans Eiendomshandler, hvoraf 27 angaa
- ↑ P. Claussøn Friis (1545–1614) omtaler Folket paa Eker som „de rigeste og prægtigste Bønder, som her i Landet ere“ (Saml. Skrifter ved Dr. G. Storm, S. 292). Bønderne paa Eker og i Lier dreve gjennem hele Perioden ikke alene som Ruderne andetsteds Handel med Trælast fra sine egne Skove, men indkjøbte ogsaa Last til Salg, saa at deres Overgang til professionel Handel og Nedsættelse paa selve Udskibningsstedet i Drammen vistnok har været meget sædvanlig. I 1551 vilde Bønderne formene Provsten i Tunsberg at udføre Trælast fra Drammen, men Kongen svarede, at det stod hver Mand „frit i Drammen at maatte søge sit Kjøbmandskab der“ (N. Rigs-Reg. I. 136). Jfr. kongebreve af 19de Juni 1586, 25de Marts 1587 og 20de Sept. 1596 i N. Rigs-Reg. Anordn. om Bragernæs af 30te August 1662 i Wessel-Bergs Rescripter.
- ↑ Saml. t. d. Norske Folks Spr. og Hist. III. S. 563.
