Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/319

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
309
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

Gaarde eller Gaardparter paa Eker, 2 i Skoger (Strømmen) og 1 i Hof paa Vestfold.[1] Den betydeligste af de erhvervede Gaarde var uden Tvivl Foss, det senere Fossesholm, til hvilken Gaard Hr. Peder almindeligvis skrev sig. Maaden, hvorpaa de nye Eiendomme erhvervedes, danner et Tidsbillede i større Maalestok for, hvad der samtidigt i det mindre foregik omtrent over det hele Land. Fossesholm (eller dengang „Gaardene Foss“) tilhørte Maria-Kirken i Oslo og laa tildels til sammes Commun, da Godset af Capitlets Provst „med Capitlets Samtykke“, som det heder, blev tilmageskiftet Peder Hanssøn, som i 1541 erholdt kongelig Stadfæstelse paa Mageskiftet,[2] der i Virkeligheden neppe har faldet mere i Provstens og Capitlets Smag, end naar Oslo Domcapitel omtrent samtidigt til Peder Hanssøn afgiver ikke mindre end syv Gaardes Landskyld, hvoriblandt Skjelbred, Sossen og Ulveland paa Eker, mod „jævngodt Gods“ af Rente paa Follo og Romerike.[3] I en anden Eiendom paa Eker, søndre Hobolstad, var Peder Hanssøn Medeier med en Bondemand, Amund Perssøn, der under 14de October 1550 overdrog Lehnsherren den hele Gaard uden andet Vederlag, end at denne frafaldt sin Tiltale mod Afhænderen, fordi denne „dølde inde sin Landskyld og ei havde betalet hende i langsomme1ig Tid og havde ulovlig hugget i Skoven, hvorfor han bad for Guds Skyld om Naade og gav forne Peder Hanssøn derfor de to Øresbol Jorder, han aatte i forne Gaard Hobbelstad“. I det samme Tidsrum erhvervede Peder Hanssøn endel Fossefald under forskjellige Gaarde

  1. Med Drift gjennem Ekern-Vandet til Drams-Elven.
  2. Krafts Norges Beskrivelse, II.
  3. Capitlet har fundet det nødvendigt at udstede „et aabent Brev“ om Handelen, at denne er foregaaet „med vor fri Villie, Samtykke og beraad Hug“.