Oversigt over Omfanget af Udførselen af norsk Trælast til England før langt ind i den nyere Tid, men paa Grund af den overordentlige Indflydelse, som det engelske Marked senere kom til at udøve paa vore Trælastforholde, er det af Interesse at efterspore de første Tegn til, at Handelsforbindelsen med England kom i sin moderne Gjænge. Den større Efterspørgsel fra England efter Trælast skriver sig selvfølgelig ligesom den hollandske fra den Tid af, at Landets egne Skove bleve utilstrækkelige for det almindelige Behov. Dette Tidspunct synes at være indtraadt omkring Midten af 1500-Tallet, idet et Statut af 1544[1] paalægger væsentlige Indskrænkninger i Landeiernes Ret til at fælde Skov og oprydde Marken til Agerland, men først i Dronning Elisabeths senere Regjerings-Aar begyndte Trangen til Træmateriale at gjøre sig almindeligt gjældende paa Grund af Handelsflaadens Udvidelse og Byernes stærkere Bebyggelse. Efterat Englænderne paa Hertugen af Albas Bud vare afskaarne fra sin Handelsforbindelse med Nederlandene, havde de i 1569 grundet en Stapel i Hamburg og samme Aar sluttet Handelsforbindelse med Rusland. I 1571 lagdes Grundvolden til Londons Børs, og i 1574 omhandler Camden den overordentlige Luxus, der begyndte at gjøre sig gjældende i Klædedragt og i Boliger.[2] „Paa denne Tid, siger han, begyndte baade Adelige og Uadelige at lade sine Gaarde ombygge, udvide og forskjønne paa en Maade, som aldrig før havde været seet, vistnok til Rigets Pryd, men til Skade for Gjæstfriheden“. Nogle faa Aar senere (1580) berettes om en saa stærk Byggevirksomhed i Londons Udkanter, at Regjeringen af Frygt for Overbefolkning traf forskjellige repressive Forholdsregler, hvoriblandt den, at
