hvem man turde betro en Syssel eller et Lehn. En høiere professionel Handelsstand, der under Middelalderens Forholde efter Forbilledet fra de republikanske Oligarchier ved Østersøen og ved Middelhavet maatte have fremgaaet af de aristocratiske Byslægter, kunde under den nævnte Opfatning af Krigerkastens Betydning i den monarchiske Stat ikke danne sig i vore faatallige og spredt liggende Kjøbstæder, selv om der havde været en langt rigeligere Tilgang paa Producter til Afsætning og en dertil svarende Efterspørgsel; men enhver Udsigt i denne Retning syntes yderligere at formørkes ved den Tilbagegang i Byslægternes economiske Stilling, der gjennemgaaende viser sig over det hele Land i Løbet af 1400-Tallet, samtidigt med, at den almindelige Opfatning af standsmæssig Levemaade og optræden stedse stillede større Krav til den pecuniære Evne vore Byslægter synes endnu paa 1300-Tallet at have kunnet hævde sin Stilling, men vise sig i stærkt Aftagende gjennem det følgende Aarhundrede, ved hvis Slutning de nærme sig til fuldstændig Forsvinden.[1] En ydre Maalestok for dette Byslægternes gradvise Forfald har man i Kongemagtens ikke mindre end i Hanseaternes
- ↑ Jfr. herald. hist. Optegnelser af G. Munthe i Saml. til det N. Folks Spr. og Hist. III. og IV. Bind. Dr. Yngvar Nielsen: Bergen, S. 112–136 m. v. Om Raadmændenes Ansættelses-Maade giver Byloven ingen Oplysning, men forudsætter deres Stilling som given, en Forudsætning, der faar sin nærmere Forklaring i Kong Eriks Retterbod af 9de Marts 1295. Dennes Forskrift herom gaar i en Retning, da er fuldstændig aristocratisk. De skulde omskiftes af Gjalker og Lagmænd „med gode Mænds Raad“. Retterbod af 15de Juni 1361 omhandler som noget sædvanligt, at Bergens Raadmænd ved Kongens Brev kunde blive bortkaldte i „Rigets Ærinder“, hvilket ligefrem synes at forudsætte Hirdmands Stilling hos Vedkommende. Efter Retterbod No. 15 i N. G. L., III, skulde Lagmand og Raadmænd igjen vælge Gjalkyren (Byfogden). Det hele er et fuldstændigt Selvsupplerings-Apparat, hvor alt gaar i exclusiv Retning.
