Optræden ligeoverfor de norske Kjøbstæder, der under det 15de Aarhundredes sidste Halvdel næsten synes overgivne af Styrelsen og overladte de fremmede Kjøbmænd til fri Udnyttelse. Noget saadant havde man hverken fra den ene eller anden Side turdet tillade sig ligeoverfor høibaarne Krigerslægter, medens det efter Tidsalderens Opfatning uden videre lod sig practisere ligeoverfor en Hob fattige og lavættede Bodhandlere, Kjøbsvende eller Haandværkere, der havde tabt sit Rygstød i en høiere Samfundsclasse blandt deres egne Landsmænd.[1]
Under alle Tidens omskiftelser havde de norske Kjøbstæder indtil den Tid, hvorom her handles, beholdt Præget af sin Oprindelse som gamle Markedspladser med frit Torv (villæ forenses).[2] Forudsætningen om, at alle Kjøb-
- ↑ Jfr. Oslo Privil. af 7de Januar 1508 (D. N., III. S. 752). Langes Tidsskrift, 1847, S. 268 og ff. Dr. L. Daae: Christiern I.s Norske Historie, S. 150 osv.
- ↑ Fr. Brandt (Langes Tidsskrift, 1851–1852, S. 130, 144) og T. Aschehoug (Statsforfatn. i Norge og Danmark, S. 125) forudsætte, at villæ forenses i Norge ere Stæder med fuldstændigt egen dømmende Jurisdiction (eget Lagthing). I Norge skulde altsaa kun Bergen, Oslo, Tunsberg og Trondhjem have været villæ forenses. Det sees ikke, hvortil de nævnte Forfattere støtte denne Forudsætning, der neppe uden videre kan godkjendes. I middelalderens Latin betyder forum (eng. fair, fr. foire) et aabent Torv eller frit Marked og en villa forensis er en By med et saadant Torv ener Marked, og Ordet bliver saaledes en ligefrem Oversættelse paa Latin af det norske Ord „Kjøbstad“ (kaupangr). Anvendt paa de scandinaviske Kjøbstæder er det vistnok ogsaa meget tvivlsomt, om „villa“ i middelaldersk Latin betegner en større og anseligere Stad end Udtrykket „civitas“, (jfr. Udtr. „the City of London“, „la cité de Paris“). Villa synes overhovedet at være et Fællesbegreb, fra Landsbyen af og lige op til Storstaden; civitas er oprindelig Byen tænkt som Borgersamfnnd, medens burgus er dens Benævnelse som indgjærdet eller fast (palissaderet) Plads. (G. L. v. Maurer: Städteverfassung, I. S. 169 og Ch. Gross: Gilda mercatoria. Götting. 1883. S. 32. R. Keyser: Efterladte Skrifter, II. 1. S. 181). Jfr. ogsaa Priv. for Marstrand af 2den Juli 1455, hvorefter denne By skulde „nyde sijn egen logbog“, men det var ikke paa Grund heraf, at den kunde kaldes en villa forensis.
