Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/248

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

særlig kjendte endog Kong Hans, vilde visselig ikke have mødt Vanskeligheder, om han havde søgt at faa Oplysninger om Danmarks senere Historie. Men Krantz synes ikke at have forsøgt paa noget saadant. Han holdt sig til sine tydske Kilder og sin Saxo, og kun for den sidste Tid har han øst noget af hvad han tilfeldigvis har hørt foitælle.

III.

Kun i en eneste Kilde finde vi omtalt en literær Forbindelse mellem Albert Krantz og en Nordbo. Han skal, heder det, have staaet i nær Berøring med den noksom bekjendte svenske Prælat og Politiker Dr. Heming Gad. Men denne Sag kræver en nøiagtigere Omtale og Prøvelse. I Jo. Magnus's bekjendte svenske Historie findes[1] indtaget en Tale, som Heming Gad angives at have holdt (1510) til Rigsforstanderen, Hr. Svante Nilssøn og Sveriges Riges Raad. Dens Indhold bestaar i hadefulde Udfald mod den danske Nation, og det ikke alene mod den dalevende Slægt, men ogsaa mod Fortidens Danske lige op til Saxo's apokryphiske Helte. En saadan Skrivemaade kan alene forklares af den politiske Ophidselse, som paa den Tid var raadende, og minder i en og anden Henseende om, hvad man ogsaa i Nutiden har maattet opleve af Historiens tendentiøse Misbrug og Forvrængning. Men hvad der af Talens Indhold vedkommer os, er nærmest dette, at Taleren betegner sig som Krantz’s socius. De to have studeret

sammen i Rostock[2] og særlig studeret Saxo sammen, lige-

  1. Historia Jo. Magni Gothi de omnibus Gothorum Sveonumque regibus &c. Romae 1554. Fol. p. 753 sqq.
  2. Heming Gad immatriculeredes ved Rostocks Universitet den 4de Novbr. 1471, se L. Daae, Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Universiteter, S. 55. C. T. Annerstedt, Upsala Universitets Historie, I. S. 14.